Sider
Velkommen
onsdag den 11. december 2013
Kant i 2014
mandag den 28. oktober 2013
The Flipped Classroom
tirsdag den 15. oktober 2013
søndag den 6. oktober 2013
PDF til text ved hjælp af Google.dok
tirsdag den 1. oktober 2013
Tutorial-videoer om Mac, iPhone, iPad
mandag den 30. september 2013
Optage PowerPoint
fredag den 20. september 2013
Et godt eller fremragende gymnasie?
Det er, som om rigtig mange er tilfredse med et godt produkt og det må man da gerne. Men hvorfor ønsker man ikke at gøre det fremragende?
En af de mulige forklaringer er, at der rundt omkring på gymnasierne er etableret komfortzoner, hvor det primære er at få tingene til at hænge sammen. Det skyldes bl.a. eksterne forhold som fx bekendtgørelser, finanslov og den samfundsmæssige udvikling.
Hvordan sikrer en rektor sig, at der bliver leveret fremragende undervisning i lokalerne?
Heldigvis er der i de seneste år kommet mere fokus på området og flere og flere steder ansættes uddannelsesleder og -chefer med den pædagogiske udvikling som ansvarsområder. Men er det nok? Jeg tror det ikke. Tværtimod! Der er stor fare for, at fremtidens udfordringer (besparelser), går ud over den pædagogiske udvikling.
onsdag den 4. september 2013
Den privatpraktiserende underviser
Mine erfaringer med at anvende videooptagelser i forbindelse med evalueringer er udelukkende positive. Det er meget udviklende og giver anledning til gode diskussioner. Med til historien hører, at jeg primært har arbejdet med denne form for feedback og evaluering i forbindelse med frivillige kandidater.
Hvis vi ønsker et bedre skolesystem, skal vi interessere os mere direkte for det der sker i klassen.
mandag den 19. august 2013
Google.dok og Voice Comments
torsdag den 13. juni 2013
Web 3.0
mandag den 3. juni 2013
Kommentar i Google.dokumenter via iPad
Smartphone og iPhone
torsdag den 30. maj 2013
Fokus og fordybelse
Jeg eksperimenterer med computere-frie og smartphone-frie øvelser og lektioner, hvor eleverne skal træne fordybelse og fokus. I denne forbindelse kan jeg varmt anbefale stille baggrundsmusik (instrumentalt og harmonisk). Prøv det.
Lidt sjovt: Pomodoro teknikken (har jeg tidligere anbefalet) tager fat i denne problematik og giver en sjov løsning. Den er god som udgangspunkt til en snak om emnet med eleverne.
onsdag den 15. maj 2013
Nyt Google+
onsdag den 8. maj 2013
Hvad gør vi, når vi er uenige om fx den bedste læring?
For det første er det igen en kollektiv opgave. Hvis skolen ønskes at udvikle en hensigtsmæssig og moderne læringskultur kræver det ofte en form for paradigmeskift. Underviserne skal trækkes/skubbes ud af deres komfortzone. Det er ikke nemt og det fører som regel altid modstand med sig. Derfor vil jeg også anbefale at ledelsen træder i karakter. Det er skolens ledelse der markerer holdning, vision og strategien. Når det så er gjort, skal lærerværelset (læringskollektiv) være forpligtet på beslutningen. Jeg respekterer retten til at vælge materialer og metoder. Men der skal kunne argumenteres med andet end: Det plejer jeg at gøre eller sådan har jeg altid gjort det.
Jeg mener, at man skal tage disse udsagn alvorlige og man burde sprøge ind til dem. Hvad menes der med det? Hvad betyder det for eleverne? Hvordan har eleverne med denne form for læring?
Når vi kun bekræfter hinanden i, at det vi laver er ok og når vi ikke tør diskutere det, som vi laver i klasselokalet. Ja så glemmer vi måske en af grundelementerne for læring, nemlig dialektikken. Når modsætningerne mødes, sker der en udveksling af tanker og det kan være, at begge parter efter en diskussion har noget at tænke over.
søndag den 5. maj 2013
Tag læringen ved hornene
torsdag den 2. maj 2013
Hvorfor Google.doc?
Fordelene er mange:
- Der er mulighed for at arbejde sammen i dokumenterne (samtidig interaktion).
- Præsentationer, dokumenter eller regneark er altid tilgængelige, fordi de ligger online. (det er slut med at sige, præsentationen har jeg glemt)
- Eleverne kan arbejde sammen om projekter og opgaver uden at være fysisk til stede. De kan fx anvende den indbyggede chat-funktion eller kommentarfunktionen. I lidt mere avancerede forløb kan man oprette Google+ grupper og her chatte eller lave videokonferencer via de såkaldte Hangouts.
Det er mit klare indtryk at eleverne hurtigt opdager mulighederne og fordelene. De skal lige hjælpes med at opbygge en formålstjenlig mappestruktur og så kører det.
Når eleverne skal løse opgaver, skriver projekter eller laver præsentationer sikrer jeg mig altid, at jeg er inviteret. Jeg kan så løbende gå ind i dokumenterne og vurdere indholdet. Fx vil jeg i forbindelse med præsentationer på forhånd kunne vurdere indholdet og dermed sikre kvaliteten.
En lille meget anvendelig applikation er de såkaldte Formularer. Her kan man udarbejde flotte test, spørgeskemaer med mere. Resultaterne kan omsættes til fine rapporter.
søndag den 28. april 2013
At snakke er ikke det samme som at tale
Vores hjerner er indrettet på en meget drilagtig måde. Meget ofte bliver det retoriske spørgsmål efter lærerens enetale: Er der nogle spørgsmål? Eller: Har i nogle spørgsmål? Efterfulgt af tavshed eller et benægtende stille hovedrysten. Ofte vil underviseren stille sig tilfreds med denne bekræftelse. Arbejdet er gjort og nu venter pausen!
Men hvad sker der så, når underviseren systematisk begynder at spørge ind til indholdet? Så finder vi hurtigt ud af, at forståelsen mangler! Eleverne troede eller håbede at de forstod det sagte. Eleverne begynder at snakke, fordi de ikke kan tale om emnet.
Det er ofte nemmere at forstå en forklaring, end det er at forklare en forståelse. Frit efter Wittgenstein ;-)
Hvilke konsekvenser kunne denne erkendelse fx få for os som undervisere?
- Vi bør være opmærksom på, at de for os indlysende pointer og konklusioner ikke nødvendigvis er det for eleverne. Alene af den grund, at vores forforståelser er væsentligt forskellige. Derfor lad eleverne formulere resultaterne - selvom vi hellere vil høre os selv!
- I forindelse med den traditionelle vejledning, er det ofte den alvidende underviser der fører ordet. For at skærpe udbyttet kunne man altid indføre, at eleven foretager en opsummering og gengivelse af samtalens indhold.
- Når man arbejder i grupper, vil det være fint for eleverne at kende til sprogets betydning for forståelse. Alle skal kunne forklare og tale dagens emner.
Lille ting til sidst: Kære undervisere vi har en tendens til at tale alt for meget! Lad eleverne føre ordet og tving dem ti at tage ansvar for processen.
fredag den 26. april 2013
søndag den 21. april 2013
Google i dagligdagen
Hvis ikke du har prøvet det, så er der ingen grund til at vente med at opdage Google-universet.
Jeg bruger Google.dok til at skabe dynamiske arbejdsprocesser, til effektiv vejledning, testning, evalueringer, planlægning og meget andet.
Med en Google konto har du mulighed for at arbejde med Google+. Her får du en slags Facebook uden de forstyrrelser der er på Facebook. En smart funktion er chat funktionen og ikke mindst de såkaldte Hangouts. Her kan man foretage en videokonference med op til 9 personer.
Du har desforuden en mail og kalenderfunktion. Google-kontoen virker også for YouTube og fx www.padlet.com (hvis ikke du har prøvet padlet skal du gøre det).
Til sidst Blogger: her er det virkelig nemt at oprette en blog. En del af mine blogs er private og kan kun ses af de elever, der er inviteret til øvelsen/opgaven og andre er offentlige, som fx denne du sidder og ser lidt nærmere på.
P.S. Når det nu lige handler om nemme løsninger: Husk Socrative.com
fredag den 19. april 2013
IT i undervisningen - løsningen eller problemet?
torsdag den 18. april 2013
iPad og MacBook Pro
tirsdag den 16. april 2013
Facebook er ikke relevant i en professionel kontekst
torsdag den 11. april 2013
lørdag den 23. marts 2013
iPad eller Pc
Det er interessant, at man i pilotprojektet har afprøvet mulighederne og har fundet frem til begrænsningerne. På en række amerikanske universiteter får eleverne udleveret både en Macbook og en iPad. En særdeles interessant kombination, som jeg er særdeles glad for i forbindelse med mit arbejde. Det handler nemlig ikke om at vælge enten eller. Det er et både og. Lad mig komme med et eksempel. En iPad er som en Audi TT, mens min MacBook er som en Landrover. Pointen burde være klar. Det ville fx være dumt at arbejde med en Audi TT i skoven. Nu vil man sikkert anføre omkostningerne - men lad os glemme dem et øjeblik.
Min iPad er synkroniseret med min MacBook og alle filer ligger i iCloud og der finder en løbende opdatering sted. Det kører problemløst. I programmet Pages (Apples tekstbehandling) kan jeg nemt producere mit eget undervisningsmateriale, som nemt kan distribueres til eleverne, hvis jeg ønsker det. Jeg kan også få eleverne til at producere deres eget materiale.
Et andet meget vigtigt element er anvendelse af Google.dok som CL værktøj - jeg skelner mellem de tre former:
Collaborative Learning
Cooperative Learning
Challenged Based Learning
torsdag den 14. marts 2013
Facebook igen
Jeg vil gerne påpege, at vi som undervisere har ansvaret for at definere læringsrummet. I læringsrummet fokuserer vi på den faglige formidling med udgangspunkt i de sociale relationer. Det er mig, der skal definere rummet og det starter med bordene! De skal være arbejdsborde og signale fordybelse læring og ikke kaos. Derfor ned med taskerne og luk den bærbare til jeg siger til - fordi jeg har en fantastisk plan, som vi skal være sammen om at realisere! Derfor skal I (jeg beder ikke om) være opmærksomme! Når jeg anvende digitale medier (bred forstand), så er jeg meget opmærksom på at definere det digitale rum. I det øjeblik, hvor jeg anvender Facebook sker der en signalforvirring - lad nu være med at komme med rationaliseringer, benægtelser eller forskydninger. De er for nemme at gennemskue.
Dermed ikke sagt at Facebook ikke kan bruges til noget. Eleverne kan bruge Facebook til at dele materialer, kommunikere med hinanden fx i forbindelse med hjemmeopgaver, men ikke i lektionerne! Der er det face to face kommunikation. Ønsker man at arbejde med digital kommunikation, vil jeg anbefale at man arbejde med blog eller google+. Her er det mig der definerer rummet.
Ønsker man en teoretisk begrundelse kan man med fordel inddrage Thomas Ziehe.
Vi skal etablere læringssituationer og læringsmiljøer der stimulerer til fordybelse og professionalisme. Det er skolens ledelser der skaber de rammerne og betingelserne og det er undervisnerne der etablerer læringsrelationerne og læringssituationerne og det er eleverne der socialiseres og udvikles.
lørdag den 9. marts 2013
It i gymnasiekoslen som strategisk udfordring
Jeg havde på et tidspunkt mulighed for at se lidt nærmere på en række amerikanske uddannelsesinstitutioner og deres såkaldte Strategic Plan for Information Technology.
I stort set alle dem jeg har arbejdet med, var udgangspunktet, at man fra uddannelsesinstitutionens side ønskede to ting:
at sikre at det pædagogiske personale fik præcis det, de havde brug for (fleksibilitet)
Lederne manglede kompetencerne til at kunne forholde sig kritisk til it-afdelingernes drift og effektivitet. Bare fordi man sidder i en IT-afdeling eller er it-ansvarlig, er det ikke ensbetydende med, at man tænker økonomisk i forhold til organisationen som helheden. Tværtimod oplevede man en grad af selvtilfredshed og ødselhed. Det var som om IT-afdelingerne blev en autonom organisation i organisationen.
I strategierne efterlyste man gennemsigtighed, effektivitet, fokus og fleksibilitet. Man valgte at flytte fokus til institutionernes kerneområde, nemlig undervisning. IT-afdelingerne skulle med andre ord ikke længere udvikle ubrugelige systemer eller opfinde kostbare løsninger. De skulle løsrive sig fra gamle vaner og procedurer. Derudover skulle de gøre sig uafhængige af forhandlerne, som gerne ville sælge smarte tavler og andre løsninger. Fremover skulle der ikke længere modarbejdes, men samarbejdes og IT-afdelingerne skulle være meget bevidste omkring deres eksistensberettigelse som en service til underviserne.
Læring i den nye årtusind
Hvad er så læring? Lad mig i denne sammenhæng reducere svaret til: Læring er en aktiv intellektuel proces, som stimuleres af kreativitet og er afhængig af sproget. Sproget er meningsskabende eller meningskonstituerende. Derfor skal eleverne tale om fagenes genstandsområder. Her er det vigtigt at skelne mellem det uforpligtende snakke og den fagligt forankrede tale.
Jeg er en tilhænger af CL. CL kan betyde rigtige mange ting som fx ; collaborative learning, cooperative learning, eller challenged based learning. Det er ikke meningen, at jeg vil forklare dem i denne sammenhæng.
Jeg vil til gengæld fokusere en smule på den måde vi organiserer vores undervisning på i den danske gymnasieskole. Lad mig indrømme det med det samme: Jeg er en tilhænger af Ken Robinson kritik af bl.a. den traditionelle skole. Hvor vi i tidligere kritiserede den sorte skole, må man i dag kritisere den traditionelle skole. En skole der er organiseret som en kopi af industrisamfundets masseproducerende fabrikker. Med den nuværende radikale og socialdemokratiske regering har denne udvikling kun taget yderligere fart. Men med den menneskelige udvikling er det nogle gange ligesom med mad: Der er fastfood og slowfood! Jeg ved hvad jeg foretrækker! Inden jeg fortsætter med mit egentlige ærinde vil jeg lige henvise til Steve Jobs: Alle er enige om at det han har gjort er fantastisk. Tænk på Pixars, iTunes, iPad og ikke mindst iPhone! Er Jobs gået den lige vej? Nej! han har brugt mange år på at finde den rette vej! Hvis vi i Danmark skal leve af innovation og iværksætterånd, skal vi under ingen omstændigheder ensrette, standardisere eller på andre måder undertrykke den enkeltes muligheder for at udvikle sig. Lad de unge mennekser se verden. Lad dem bestige Kilimanjaro, gå på den kinesiske mur, besøge New York, arbejde et år i en børnehave eller tage et år på højskole. I Danmark kan vi ikke klare os i en konkurence med kinesere på antallet af videnskabsmænd! Vi kan måske klare os ved netop ikke at skabe generationer af uniformerede og ensrettede unge!
Vi ved at de unge mennesker har svært ved at fokusere, side stille, læse lektier og lave deres ting. De vil gerne, men de har svært ved at overskue opgaverne. På trods af denne viden, placerer vi de unge mennesker i et klasseværelse, som stort set ikke har ændret sig de sidste 200 år. Men på denne måde får vi ikke nok ud af elevernes læringspotentiale. Derfor kræver det nytænkning! Heldigvis er der nogle der prøver nye veje og til dem siger jeg: Bliv ved og lad ikke modgangen tage modet af jer!
lørdag den 23. februar 2013
Sløve unge mennesker?
Men når det nu er sagt, vil jeg udtrykke min betænkelighed ved den menneskesyn, der kommer til udtryk i regeringens nærmest hysterisk fokus på de unge menneskers påståede manglende effektivitet. Det er som om målet med tilværelsen er at komme så hurtigt gennem uddannelsen som muligt, så man så hurtigt som muligt kommer i gang med at arbejde, så man så længe som muligt kan betale skat. Det er denne DJØFisering i ministerierne der ansvarlig for disse fantastiske tiltag!
Prøv dog fx at undersøge, hvor mange politikkere i folketinget der har gennemført deres uddannelser på normeret tid.
Danmark skal i følge både regeringen og oppositionen bl.a. kunne klare sig på områder som innovation og iværksætteri. Et af de mest innovative mennesker, nemlig Steve Jobs, gik ikke den lige vej! Han valgte mange omveje og afprøvede mange ting. Alle de mange erfaringer var med til at skabe den helhed han stod for. Jeg vil ikke sige, at unge mennesker skal eller kan gøre som Jobs. Men lad dem vokse med opgaven. Lad dem opleve og se verden og lad som gøre fejl. Hvis ikke vi har et samfund der tillader at du begår fejl, opfostrer vi generationer, der ikke tør tage ansvar eller udvikle selvstændige ideer. De fleste unge vælger i dag at gå direkte fra gymnasiet videre i systemet. Dem der vælger andre veje skal da have lov til det! Vi skal ikke ensrette, standardisere og være formyndere og dermed netop dræber det, der er behov for; nemlig mennesker med drømme og visioner. Orden er godt, men frihed er bedre.
Mit råd til de unge mennesker, der bliver færdige med gymnasiet til sommer:
- Hvis du vil starte med en uddannelse og brænder for det - gør det!
- Hvis du vil på højskole og er vild med tanken - gør det!
- Hvis du vil rejse jorden rundt og svømme med delfiner - gør det!
- Hvis du ikke ved hvad du vil - find ud af det og gør det du kommer frem til!
Lad være med at nøjes med at snakke om dine drømme og gør hvad der skal gøres, for at komme videre. Just do it!
søndag den 10. februar 2013
Omstillingsparathed i gymnasieskolen
Når man skal vende læringskulturen i et gymnasium, støder man på en lang række af udfordringer og begrænsninger. At flytte underviserne fra komfortzonen ind i læringszonen, kræver en omhyggelig planlægning og vilje til forandring. Den privatpraktiserende underviser ønsker ikke forandring. Ikke fordi han/hun nødvendigvis er gamle og kedelige, men i lige så høj grad, fordi de ønsker faglighed og kvalitet, og det mener ikke, at de moderne læringsformer kan opfylde disse mål. Derfor har underviserene ikke behovet eller kan se personlige fordele. Ledelserne vil hurtigt mærke den modvilje, der er mod forandring. Mange ledere ønsker derfor heller ikke den store forandring. Det må man ikke sige og derfor gennemføres en lang række pædagogiske dage eller andre former for efteruddannelse. Men effekten er ofte minimal og kortvarig. Har man fx haft en rigtig god eftermiddag om CL, så vil lærerne kaste sig over anvendelsen i en kortere periode, for så at vende tilbage til komfortzonen.
Heldigvis er der steder, hvor man afprøver og gennemfører mere professionelle forsøg. Men også her er der begrænsninger.
Jeg underviser på handelsgymnasiet og her har vi måttet finde os i den ene store besparelse efter den anden. Man kan opfatter aftalerne som en slags samfundskontrakt indgået af to parter, hvor den ene part misligholder aftalen. Det fører så til at en stor gruppe af undervisere føler, at ledelserne ikke værdsætter medarbejdernes arbejde. Gymnasielærernes arbejde bliver betragtet som en omkostning, der skal minimeres. Når disse medarbejdere føler sig som en vare, der er fremmedgjorthed overfor deres arbejdsplads falder engagementet.
På alle gymnasier er der en gruppe, som er dynamisk, udviklingsorienteret og er præget af høj motivation. De trækker den store gruppe af positivt modtageligt kollegaer i den positive retning. Men på den anden side er de altid negative, som jo også får gode argumenter forærede (læs overenskomsten og besparelser) og de trækker i den anden retning. Hvorfor skal jeg yde noget ekstra, når ledelsen ikke værdsætter mit arbejde? Når jeg bliver konfronteret med dette spørgsmål, har jeg ofte ikke noget modargument.
For at imødegå fremtidens udfordringer skal hele den måde vi organiserer uddannelse nytænkes og der er behov for et paradigmeskift!
Brug for hjælp?
Er du ny eller erfaren underviser i gymnasieskolen med et behov for sparring eller coaching? Så kontakt mig på klos1864@gmail.com.
lørdag den 2. februar 2013
Gymnasieskolens usamtidighedsproblem
Skolen skal være et lærested, hvor det er rart at være og hvor fokus ligger på læring, som en intellektuel aktivitet, der kræver hårdt arbejde og engagement.
lørdag den 26. januar 2013
Reduktion eller konstruktion - om fagenes kompleksitet
søndag den 20. januar 2013
Gode og nødvendige apps til underviseren
Tekstbehandling
Pages - nemt at bruge. Når jeg skriver lange tekster, bruger jeg mit eksterne tastatur.
iA Writer - fint program, når man ønsker at fokusere på teksten alene. Ikke noget der forstyrrer. Fokus er teksten og dens indhold.
Præsentation
Keynote - god powerpoint. Det er en god idé at importere forskellige skabeloner. Nemt at arbejde med og mange funktioner.
Prezi - en anderledes måde at lave en præsentation. Alt ligger online.
GoodReader - denne app har længe været min favorit, når det drejede sig om at håndtere PDF filer. Appen kan rigtig mange ting!
Adobe Reader - endelig en god gratis app til håndtering af PDF filer.
Film
iMovie - en fantastisk app, når du fx vil lave videoinstruktioner, kreative indslag, reklamer, småfilm, forklaringer eller hvad du ønsker.
Andre
SimpleMind+ - god app, nem at bruge.
Bamboo Paper - tegne- og håndskrivningsapp. Bruger den hver dag.
Flipboard - jeg er helt vild med de muligheder der ligger i denne app. Gå på opdagelse og skab din egen brugerflade.
Google og Google Drive - bruges når der skal arbejdes med Google eller Google.dok. Fungerer rigtig godt - men regneark og indsæt kommentar er ikke integreret. Men det førstnævnte arbejdes der på.
WorldFactbook - CIA World Factbook som app. Hurtig og godt!
CultureGPS - fantastisk hurtig app om Hofstedes dimensioner.
Jeg hører ofte, at man ikke kan skrive på en iPad. Det gælder sikkert for en del mennesker. Jeg elsker at skrive på den og når der skal skrives længere tekster, slutter jeg mit trådløse tastatur til min iPad.
MEN... Det største problem er stavekontrollen. Nogle gange overtager den ganske enkelt styringen. Det gælder for iPhone og iPad.
Apple
Apple er i krise. Aktiekurserne er fladet, forventningerne er nedskrevet og rygterne taler om uenigheder i bestyrelsen og ledelsesgruppe. Såkaldte eksperter står nærmest i kø for at beskrive krisen og dens årsager. Det er som om disse dommedagsprofeter håber på en nedtur for Apple. Ser man på aktiekursen så er det rigtig at Apple har oplevet et voldsomt fald fra september 2012 til i dag. Men i dag er trods alt bedre end i januar 2012. Man skal huske på at september 2012 var rekorden for Apple.
En af de store diskussioner går på, om Apple skal fortsætte med at udvikle deres hardware i form af endnu en nyere fx iPad og iPhone eller om der skal bruges mere energi på at rette de fejl og mangler styresystemerne og softwaren indeholder. Selvom jeg er meget glad for min iPad har den svagheder og mangler fx i forhold til dokumenthåndtering, billedarkivet, automatisk ordbog eller for slet ikke at glemme Apples eget kort, som kom som erstatning for Googlemap.
Hvis jeg skulle vælge mellem en ny iPad (har selv generation 2) og en gennemarbejdet systemopdatering, så vil jeg klart vælge det sidste.