Når man skal vende læringskulturen i et gymnasium, støder man på en lang række af udfordringer og begrænsninger. At flytte underviserne fra komfortzonen ind i læringszonen, kræver en omhyggelig planlægning og vilje til forandring. Den privatpraktiserende underviser ønsker ikke forandring. Ikke fordi han/hun nødvendigvis er gamle og kedelige, men i lige så høj grad, fordi de ønsker faglighed og kvalitet, og det mener ikke, at de moderne læringsformer kan opfylde disse mål. Derfor har underviserene ikke behovet eller kan se personlige fordele. Ledelserne vil hurtigt mærke den modvilje, der er mod forandring. Mange ledere ønsker derfor heller ikke den store forandring. Det må man ikke sige og derfor gennemføres en lang række pædagogiske dage eller andre former for efteruddannelse. Men effekten er ofte minimal og kortvarig. Har man fx haft en rigtig god eftermiddag om CL, så vil lærerne kaste sig over anvendelsen i en kortere periode, for så at vende tilbage til komfortzonen.
Heldigvis er der steder, hvor man afprøver og gennemfører mere professionelle forsøg. Men også her er der begrænsninger.
Jeg underviser på handelsgymnasiet og her har vi måttet finde os i den ene store besparelse efter den anden. Man kan opfatter aftalerne som en slags samfundskontrakt indgået af to parter, hvor den ene part misligholder aftalen. Det fører så til at en stor gruppe af undervisere føler, at ledelserne ikke værdsætter medarbejdernes arbejde. Gymnasielærernes arbejde bliver betragtet som en omkostning, der skal minimeres. Når disse medarbejdere føler sig som en vare, der er fremmedgjorthed overfor deres arbejdsplads falder engagementet.
På alle gymnasier er der en gruppe, som er dynamisk, udviklingsorienteret og er præget af høj motivation. De trækker den store gruppe af positivt modtageligt kollegaer i den positive retning. Men på den anden side er de altid negative, som jo også får gode argumenter forærede (læs overenskomsten og besparelser) og de trækker i den anden retning. Hvorfor skal jeg yde noget ekstra, når ledelsen ikke værdsætter mit arbejde? Når jeg bliver konfronteret med dette spørgsmål, har jeg ofte ikke noget modargument.
For at imødegå fremtidens udfordringer skal hele den måde vi organiserer uddannelse nytænkes og der er behov for et paradigmeskift!
Sendt via Blogsy
Ingen kommentarer:
Send en kommentar