Sider

Velkommen

Denne blok henvender sig først og fremmest til undervisere på de gymnasiale uddannelser.
Jeg vil fokuserer på undervisningens eller læringens forskellige aspekter. Herunder en kritisk anvendelse af IKT og forskellige strategier for læring og undervisning.
Derudover vil jeg også skrive lidt om mit multiværktøj fra Appel: iPad.


tirsdag den 16. april 2013

Facebook er ikke relevant i en professionel kontekst

Vi har et stort problem i skolerne med at de unge mennesker ikke kan holde sig fra Facebook. Der tales direkte om en Facebook-afhængighed. Derfor kan jeg ikke forstå, at man som ansvarlig underviser med alvor kan forsvar brugen af Facebook i timerne - eller at man i sin naivitet tillader to minutters Facebook tid i timen som en slags belønning!
At være ung med de unge, er ikke løsningen på det problem, vi står med i dag! Det kræver et paradigmeskift og det kræver en stor grad af velovervejet professionalisme ikke at falde for fristelsen. Man får elevernes anerkendelse fordi man bruger Facebook - måske bruger man mest Facebook, fordi man selv har over 300 venner!?
Jeg betragter anvendelse af Facebook i forhold til eleverne som en pædagogisk og didaktisk falliterklæring og som udtryk for manglende innovation og fantasi. Der findes nemlig et hav af andre måder at komme i kontakt, dele viden og informationer eller få eleverne i tale. Lad være med at lefle for de unge og lad være med at overføre jeres egne behov på en professionel kontekst. Brug fantasien og ryk eleverne væk fra Facebook. Der findes en velfungerende verden af muligheder, som er uafhængig af Facebook. I stedet for at møde eleverne hvor de er - en frase med katastrofale konsekvenser! Så skal vi som professionelle kunne vise, at det er muligt at arbejde fokuseret og professionelt med informations og kommunikationsteknologier. 

3 kommentarer:

  1. Er der ingen former for brug af Facebook i forb. m. undervisning du kan forestille dig frugtbare?
    Kunne, i princippet, f.eks. Facebooks gruppe- og website- og begivenheds-faciliteter (kender dem ikke selv så godt) anvendes til faglige formål, mon?
    Og er det nogle konkrete andre måder/platforme du tænker på hvor du skriver om den vefungerende verden af muligheder, der er uafhængige af Facebook? Andre værktøjer, der bare er mere lødige - og hvordan/hvorfor er de det?
    Jeg er ingen stor Facebook-apologet - bare nysgerrig.

    SvarSlet
  2. Lad mig indrømme. Mine elever må bruge Facebook til at sende filer frem og tilbage. Den traditionelle mail med vedhæftet file virker gammeldags for eleverne. Men Facebook er primært et socialt medie, som eleverne associerer med netop sociale aktiviteter. Jeg vil gerne trække i den modsatte retning og definere elevernes klasserum. Her tænker jeg på både det fysiske og digitale rum. Skolen skal primært forbindes med en intellektuel aktivitet, som ikke er baseret på lystprincippet. Skolen skal være et lærested og ikke en kopi af elevernes værelse, hvor de definerer, hvad der kan ske. Jeg kunne sagtens sige mere om netop behovet for et paradigmeskift i vores holdning til læring og elevernes nødvendige professionalisering i læringssituationen. Vigtigt i denne kontekst er også mit krav om kreativitet og innovation i undervisningen, som et element i læringsprocessen.

    Ønsker man at komme i kontakt med eleverne og anvende IKT i undervisningen er der mange muligheder.
    Google har en lang række af ydelser fx Google.drev, Google+ og Google Hangouts, Gmail med mere. Det kommer man rigtig langt med.
    Ønsker man at starte en diskussion kunne man oprette en blog. Det fungerer meget fint.
    Et meget fint program er Socrative. Her kan man fx teste og aktivere eleverne elektronisk. Virker på alle enheder og er yderst aktiverende.
    Padlet.com er fantastisk til at brainstorme, gennemgå opgaver, evaluere og meget andet. Det er rigtig fint til gennemgang.

    SvarSlet
  3. Thomas Ziehe taler bl.a. om at elevernes forventninger om at al undervisning skal have relation til deres hverdag skal korrigeres. Det gælder om at præsentere elverne med "momenter af fremmedhed". At bruge Facebook er at fastholde eleverne i en position, de kender i forvejen. Hvad med at vise alternativer! Hvad med at udvide deres horisont? Web 2.0 er andet end Facebook. Jeg betragter faktisk anvendelse af Facebook som udtryk for manglende fantasi og en manglende evne til at være innovativ.

    SvarSlet