En ting er sikker: En gymnasielærer ved som udgangspunkt altid alt allerbedst! Man siger også, at gymnasielærere er de mest kritiske tilhørere i forbindelse med foredrag og offentlige møder. De er trænet i kommunikation og argumentation og de elsker at høre sig selv tale! Men sådan er det ikke altid! Fx i forbindelse med diskussioner på lærerværelset. Hvordan håndterer vi fx en underviser, der fx siger: Det eneste jeg hader ved mit arbejde er eleverne! eller hvad gør vi med den underviser, der postulerer, at han ikke har til hensigt at arbejde tværfagligt eller at ændre på sin "stil" - det er elevernes eget ansvar! De nævnte eksempler er ikke med til at fremme den pædagogiske udvikling på en afdeling. Meget ofte henviser vi til metodefriheden, som helligt og ukrænkeligt princip. Men hvad nu hvis den er kontraproduktivt og uhensigtmæssigt i forhold til det vi ved om læring i dag? Skal vi tage diskussionen op og måske komme op og skændes?
For det første er det igen en kollektiv opgave. Hvis skolen ønskes at udvikle en hensigtsmæssig og moderne læringskultur kræver det ofte en form for paradigmeskift. Underviserne skal trækkes/skubbes ud af deres komfortzone. Det er ikke nemt og det fører som regel altid modstand med sig. Derfor vil jeg også anbefale at ledelsen træder i karakter. Det er skolens ledelse der markerer holdning, vision og strategien. Når det så er gjort, skal lærerværelset (læringskollektiv) være forpligtet på beslutningen. Jeg respekterer retten til at vælge materialer og metoder. Men der skal kunne argumenteres med andet end: Det plejer jeg at gøre eller sådan har jeg altid gjort det.
Jeg mener, at man skal tage disse udsagn alvorlige og man burde sprøge ind til dem. Hvad menes der med det? Hvad betyder det for eleverne? Hvordan har eleverne med denne form for læring?
Når vi kun bekræfter hinanden i, at det vi laver er ok og når vi ikke tør diskutere det, som vi laver i klasselokalet. Ja så glemmer vi måske en af grundelementerne for læring, nemlig dialektikken. Når modsætningerne mødes, sker der en udveksling af tanker og det kan være, at begge parter efter en diskussion har noget at tænke over.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar