iPad eller Pc

I det nyeste nummer af Gymnasieskolen er to korte artikler om iPad i undervisningen. Den første handler om et pilotprojekt og den anden om en forskers forhold til iPad i skolerne. Det er fint at en forsker kan udtale sig om almindeligheder som: iPaden er ikke verdens smarteste teknologi til alt eller Man skal tænke på didaktik før, før man tænker teknik. Tak for det! Hvor må det være fantastisk, at få løn for sådanne almindeligheder.
Det er interessant, at man i pilotprojektet har afprøvet mulighederne og har fundet frem til begrænsningerne. På en række amerikanske universiteter får eleverne udleveret både en Macbook og en iPad. En særdeles interessant kombination, som jeg er særdeles glad for i forbindelse med mit arbejde. Det handler nemlig ikke om at vælge enten eller. Det er et både og. Lad mig komme med et eksempel. En iPad er som en Audi TT, mens min MacBook er som en Landrover. Pointen burde være klar. Det ville fx være dumt at arbejde med en Audi TT i skoven. Nu vil man sikkert anføre omkostningerne - men lad os glemme dem et øjeblik.

Min iPad er synkroniseret med min MacBook og alle filer ligger i iCloud og der finder en løbende opdatering sted. Det kører problemløst. I programmet Pages (Apples tekstbehandling) kan jeg nemt producere mit eget undervisningsmateriale, som nemt kan distribueres til eleverne, hvis jeg ønsker det. Jeg kan også få eleverne til at producere deres eget materiale.

Et andet meget vigtigt element er anvendelse af Google.dok som CL værktøj - jeg skelner mellem de tre former:
Collaborative Learning
Cooperative Learning
Challenged Based Learning

Facebook igen

Jeg har tidligere skrevet om brugen af facebook i undervisningen og mener, at det er nødvendigt at genoptage diskussionen. I forbindelse med en konference, arrangeret af forlaget Systime, om klasserumsledelse, blev netop Facebook nævnt som en af de mest forstyrrende enkeltfaktorer i læringsprocessen. Lærerne er delvist selv ansvarlig for den situation de står i, fordi de ikke har taget vare om problemet i sin starten og fordi der mangler klasserumsledelse (den autoritative leder). Der er yderligere forklaringer på årsagerne, som jeg ikke vil kommentere nu. Jeg vil til gengæld påpege de især unge kollegaers meget positive og engagerede forsøg på at anbefale facebook i forbindelse med de sociale og faglige relationer og processer mellem underviser og elev.
Jeg vil gerne påpege, at vi som undervisere har ansvaret for at definere læringsrummet. I læringsrummet fokuserer vi på den faglige formidling med udgangspunkt i de sociale relationer. Det er mig, der skal definere rummet og det starter med bordene! De skal være arbejdsborde og signale fordybelse læring og ikke kaos. Derfor ned med taskerne og luk den bærbare til jeg siger til - fordi jeg har en fantastisk plan, som vi skal være sammen om at realisere! Derfor skal I (jeg beder ikke om) være opmærksomme! Når jeg anvende digitale medier (bred forstand), så er jeg meget opmærksom på at definere det digitale rum. I det øjeblik, hvor jeg anvender Facebook sker der en signalforvirring - lad nu være med at komme med rationaliseringer, benægtelser eller forskydninger. De er for nemme at gennemskue.
Dermed ikke sagt at Facebook ikke kan bruges til noget. Eleverne kan bruge Facebook til at dele materialer, kommunikere med hinanden fx i forbindelse med hjemmeopgaver, men ikke i lektionerne! Der er det face to face kommunikation. Ønsker man at arbejde med digital kommunikation, vil jeg anbefale at man arbejde med blog eller google+. Her er det mig der definerer rummet.
Ønsker man en teoretisk begrundelse kan man med fordel inddrage Thomas Ziehe.

Vi skal etablere læringssituationer og læringsmiljøer der stimulerer til fordybelse og professionalisme. Det er skolens ledelser der skaber de rammerne og betingelserne og det er undervisnerne der etablerer læringsrelationerne og læringssituationerne og det er eleverne der socialiseres og udvikles.

It i gymnasiekoslen som strategisk udfordring

Jeg arbejder en del med at integrere digitale, it-baserede og kreative løsninger i forbindelse med undervisningen, vejledningen og elevkontakten. Jeg anvender gerne pc, mac eller iPad og allerhelst arbejder jeg med systemuafhængige, netbaserede løsninger, som ikke koster noget. Jeg er med andre ord meget optaget af de muligheder, som de moderne kommunikationsteknologier indebærer. Derfor bliver jeg gang på gang rystet over, hvordan man på mange skoler forholder sig til informations- og kommunikationsteknologier.
Jeg havde på et tidspunkt mulighed for at se lidt nærmere på en række amerikanske uddannelsesinstitutioner og deres såkaldte Strategic Plan for Information Technology.
I stort set alle dem jeg har arbejdet med, var udgangspunktet, at man fra uddannelsesinstitutionens side ønskede to ting:

at nedbringe omkostningerne til IT (effektivisering)
at sikre at det pædagogiske personale fik præcis det, de havde brug for (fleksibilitet)

Målet med strategierne var at flytte fokus fra de relativt autonome it-afdelinger eller it-ansvarlige til kerneområderne, nemlig undervisningen. Stort set overalt havde man registreret, at omkostningerne til IT-afdelingerne var stigende, samtidig med at tilfredsheden med den leverede it-service haltede bagefter.
Lederne manglede kompetencerne til at kunne forholde sig kritisk til it-afdelingernes drift og effektivitet. Bare fordi man sidder i en IT-afdeling eller er it-ansvarlig, er det ikke ensbetydende med, at man tænker økonomisk i forhold til organisationen som helheden. Tværtimod oplevede man en grad af selvtilfredshed og ødselhed. Det var som om IT-afdelingerne blev en autonom organisation i organisationen.
I strategierne efterlyste man gennemsigtighed, effektivitet, fokus og fleksibilitet. Man valgte at flytte fokus til institutionernes kerneområde, nemlig undervisning. IT-afdelingerne skulle med andre ord ikke længere udvikle ubrugelige systemer eller opfinde kostbare løsninger. De skulle løsrive sig fra gamle vaner og procedurer. Derudover skulle de gøre sig uafhængige af forhandlerne, som gerne ville sælge smarte tavler og andre løsninger. Fremover skulle der ikke længere modarbejdes, men samarbejdes og IT-afdelingerne skulle være meget bevidste omkring deres eksistensberettigelse som en service til underviserne.

Jeg tror vi vil kunne lære noget i den danske gymnasieskole. Her skal man selvfølgelig være opmærksom på, at der er forskellige traditioner for håndtering af IT-driften i den danske gymnasieskole og de enkelte skoler. Der har gennem længere tid været fokus på undervisernes mangelfulde kompetencer på området. Men måske kunne bruge lidt tid på at tænke IT ind i en strategisk udviklingsplan, hvor det ikke er IT-afdelingen der sætter dagsordenen, men undervisernes kvalificerede bud.

Læring i den nye årtusind

Når man beskæftiger sig med begreber finder man ofte ud af, at det man troede var nemt og entydigt definerbart, ofte viser sig at være komplekst eller måske hyperkomplekst. Ser man på begrebet læring er dette ingen undtagelse. I en dialog med en fagkollega om netop læring kom det tørt fra ham; "jeg har min egen teori!"Sådan er det! Gymnasielærer med eller uden erfaring har ofte deres egne systemer og teorier, som virker - i det mindste i deres egen forståelse. Men går man dem på klingen og spørger: Hvorfor gør du det du gør?, har de ofte svært ved at forklare sig. Man bevæger sig i en komfortzone og har tillagt sig en del rutiner. Men rutiner er statiske, ufleksible og ofte udtrykt for manglende overskud. Nogle gange er de direkte udtrykt for forsvarsmekaniser. Men når man som underviser kun bevæger sig i komfortzonen, kan man overskue situationen, men man forholder sig ikke aktivt til elevernes læring.

Hvad er så læring? Lad mig i denne sammenhæng reducere svaret til: Læring er en aktiv intellektuel proces, som stimuleres af kreativitet og er afhængig af sproget. Sproget er meningsskabende eller meningskonstituerende. Derfor skal eleverne tale om fagenes genstandsområder. Her er det vigtigt at skelne mellem det uforpligtende snakke og den fagligt forankrede tale.

Jeg er en tilhænger af CL. CL kan betyde rigtige mange ting som fx ; collaborative learning, cooperative learning, eller challenged based learning. Det er ikke meningen, at jeg vil forklare dem i denne sammenhæng.

Jeg vil til gengæld fokusere en smule på den måde vi organiserer vores undervisning på i den danske gymnasieskole. Lad mig indrømme det med det samme: Jeg er en tilhænger af Ken Robinson kritik af bl.a. den traditionelle skole. Hvor vi i tidligere kritiserede den sorte skole, må man i dag kritisere den traditionelle skole. En skole der er organiseret som en kopi af industrisamfundets masseproducerende fabrikker. Med den nuværende radikale og socialdemokratiske regering har denne udvikling kun taget yderligere fart. Men med den menneskelige udvikling er det nogle gange ligesom med mad: Der er fastfood og slowfood! Jeg ved hvad jeg foretrækker! Inden jeg fortsætter med mit egentlige ærinde vil jeg lige henvise til Steve Jobs: Alle er enige om at det han har gjort er fantastisk. Tænk på Pixars, iTunes, iPad og ikke mindst iPhone! Er Jobs gået den lige vej? Nej! han har brugt mange år på at finde den rette vej! Hvis vi i Danmark skal leve af innovation og iværksætterånd, skal vi under ingen omstændigheder ensrette, standardisere eller på andre måder undertrykke den enkeltes muligheder for at udvikle sig. Lad de unge mennekser se verden. Lad dem bestige Kilimanjaro, gå på den kinesiske mur, besøge New York, arbejde et år i en børnehave eller tage et år på højskole. I Danmark kan vi ikke klare os i en konkurence med kinesere på antallet af videnskabsmænd! Vi kan måske klare os ved netop ikke at skabe generationer af uniformerede og ensrettede unge!
Vi ved at de unge mennesker har svært ved at fokusere, side stille, læse lektier og lave deres ting. De vil gerne, men de har svært ved at overskue opgaverne. På trods af denne viden, placerer vi de unge mennesker i et klasseværelse, som stort set ikke har ændret sig de sidste 200 år. Men på denne måde får vi ikke nok ud af elevernes læringspotentiale. Derfor kræver det nytænkning! Heldigvis er der nogle der prøver nye veje og til dem siger jeg: Bliv ved og lad ikke modgangen tage modet af jer!