iPad - nej tak...måske?

Ikke alle mennekser er disponeret til at kunne se fordelene ved at anvende en iPad. Det kan der være rigtig mange gode grunde til. Det kunne skyldes gode grunde som Apples prispolitik eller deres censur af bøger på iTunes. Men det kan også skyldes at ens hjerne eller temperament ikke passer sammen med tablet teknologien.

P.s. Apple burde tage sig sammen og stoppe formynderi og censur. Jeg vil henlede opmærksomheden på Apple reklamespot fra 1985. En banebrydende reklame. Her ville man sælge Mac synonym med frihed. Nu er virksomheden godt på vej til at blive det, den ser sig selv i opposition til - den altoverskyggende magt: bigbrother.

Sendt via Blogsy

iPad og produktivitet

I dag stod jeg for første gang med en iPad mini i hånden. Mens jeg stod og afprøvede den, overværede jeg en typisk samtale mellem en sælger og kunde. Deres mangelfulde kendskab til iPad blev hurtigt tydeligt og de to blev enige om, at den ikke kunne bruges til at arbejde.

Lad mig sige det med det samme. Jeg er blevet afhængig af min iPad og jeg bruger den hele dagen - primært til at arbejde med. Jeg skriver tekster, søger informationer, strukturerer min undervisning, udarbejder foredrag, lektionsplaner, evalueringer, udformer statistikker og oversigter. Jeg kan meget nemt se mine mails, arbejde med Google.drev, se filmklip eller opdatere min status på de sociale og faglige medier. I mit daglige arbejde kan jeg optage instruktionsvideoer eller mundtlige instruktioner og lægge dem på youtube eller Google.drev. Når jeg bevæger mig på skolen, kan eleverne kontakte mig via beskeder, når de har brug for vejledning eller ikke lige kan komme videre med en opgave. Jeg kan vejlede via FaceTime eller Skype. Det sker, at jeg ønsker at forklare noget ved hjælp af en tegning. Her bruger jeg en app. Jeg tegner og forklarer og sender det hele til den elev, der har brug for forklaringen. Jeg kan nemt producere moderne powerpoint og har dem altid ved hånden. Referater, aftaler, kalender, pdf-filer, andre tekster og meget mere er hurtigt og nemt tilgængeligt. En del af mit materiale ligger online, så jeg også kan arbejde med tingene på min bærbare computer.

Jeg kunne blive ved med at remse fordelene op, men stopper her. Det er med en iPad som med alle andre nye teknologier. Når man får dem, starter man med at være forsigtigt afprøvende. Så bliver man begejstret og opdager mulighederne. Men på et tidspunkt kommer man til en grænse, hvor man går i stå og ikke kommer videre. Nu er der to overordnede strategier: Rigtig mange vælger, at nøjes med det de har lært og de trives med det. Men så er der dem, der hele tiden er på udkig efter nye veje til at udnytte iPad'ens innovative muligheder. En iPad er ikke løsningen på alle verdens problemer og den er sikkert ikke velegnet for alle mennesker. Den passer dog perfekt til mine behov og ønsker.

 

Sendt via Blogsy

Gode apps til undervisere

Tekstbehandling

Pages - nemt at bruge. Når jeg skriver lange tekster, bruger jeg mit eksterne tastatur.

iA Writer - fint program, når man ønsker at fokusere på teksten alene. Ikke noget der forstyrrer. Fokus er teksten og dens indhold.

Præsentation

Keynote - god powerpoint. Det er en god idé at importere forskellige skabeloner. Nemt at arbejde med og mange funktioner.

Prezi - en anderledes måde at lave en præsentation. Alt ligger online.

PDF

GoodReader - denne app har længe været min favorit, når det drejede sig om at håndtere PDF filer. Appen kan rigtig mange ting!

Adobe Reader - endelig en god gratis app til håndtering af PDF filer.

Film

iMovie - en fantastisk app, når du fx vil lave videoinstruktioner, kreative indslag, forklaringer eller hvad du ønsker.

Andre

SimpleMind+ - god mindmap app, nem at bruge.

Bamboo Paper - tegne- og håndskrivningsapp. Jeg bruger den hver dag.

Flipboard - jeg er blevet glad for denne app. Afprøv dens muligheder.

Google og Google Drive - bruges når der skal arbejdes med Google eller Google.dok

WorldFactbook - CIA World Factbook som app. Hurtig og godt!

CultureGPS - fantastisk hurtig app om Hofstedes dimensioner.


Kan man skrive på sin iPad? Svaret er afhængig af personligheden. Jeg elsker at skrive på min iPad. I forbindelse med længere tekster anvender jeg dog et trådløst tastatur. Nemt og hurtigt...for mig. Det der er mest irriterende er stavekontrollens tendens til selvstændighed. Det er blevet bedre, men er ikke godt nok.


 

Sendt via Blogsy

E-læring som løsning på udfordringerne - jeg tvivler

Rigtig mange gymnasielærer klager over elevers manglende motivation, koncentrationsbesvær, facebook eller evner. På en række gymnasier satser ledelsen og bestyrelsen på at e-læring og digitale løsninger. Tit kan det så udløse timer til underviserne til kursus, resultatløn til lederne og indtægter til dem der laver kurserne. Men spørgsmålet er; hvor meget får man i grunden for pengene?

Efter min mening ikke særlig meget. Selvom e-læringen i sig selv indeholder pædagogiske og didaktiske overvejelser, så er det overfladebehandling og kejserens nye klæder - eller varm luft. Hvis man virkelig forandre, er der flere vigtigere ting der skal ændres. Man kunne starte men en række spørgsmål.

Er intentionerne med gymnasiereformen gennemført? Er der tværfaglighed på en sådan måde, at der ikke tales om flerfaglighed og hvordan går det i grunden med fagligheden?

Løser i-bøger, e-bøger, pdf-filer, iPad eller internettet de grundlæggende udfordringer? Tager de didaktiske overvejelser i forbindelse med e-læring højde for elevernes afhængighed af de sociale medier?

Har vi for mange af de forkerte unge på gymnasierne? Hvis ja, hvad skal vi så gøre med dem, der ikke er egnede?

På nuværende tidspunkt skal vi ikke nødvendigvis fokusere på at digitalisere undervisningen, hvis vi ønsker os en bedre gymnasieskole. Vi skal derimod fokusere på tre indsatsområder:

1. Rammerne for underviserne og eleverne.

2. Gymnasiernes ledelser skal implementere en beslutning om, at gennemføre det der populært kaldes klasserumsledelse.

3. Der skal anvendes hensigtsmæssige IKT-systemer og disse skal ikke udvikles og dermed koste penge. Tag dem der allerede er udviklet og anvend dem fx Google.drev.

Det er da i grunden ikke så svært. Men erfaringerne viser, at det er meget vanskeligt. Langt de fleste undervisere er fanget i deres komfortzoner, hvor forandringer betragtes med modvilje. Derfor kræver det et paradigmeskift i gymnasiernes ledelser, bestyrelser og på lærerværelserne. At satse på e-læring som løsning på den krise vi befinder os i er ønsketænkning.

Sidst men ikke mindst skal vi huske at de elever der starter i 1 g ikke er nybegyndere i forhold til skolegang. De har 9-10 års skole bag sig med alt hvad det indebærer af positive og negative erfaringer. Gad vide om det har en betydning?

Jeg er godt klar over, at der rundt omkring sidder ildsjæle, der gerne vil skabe innovative studiemiljøer. Bliv ved med det!

 

Sendt via Blogsy

Klasserumsledelse

Gymnasieskolen 13 2012

Hvorfor er klasserumsledelse blevet så moderne i den seneste tid? Er der tale om en modebølge, der må ses som en reaktion på de år, hvor ansvar for egen læring var både elevens og underviserens sovepude? Eller skal man se kravet om mere ledelse i klasselokalerne, som udtryk for en generel tendens til at vende tilbage til centrale værdier som orden, flid, disciplin og ansvar. Måske er det et resultat af en erkendelsesproces, som tager udgangspunkt i analysen af generation z.

I en periode kunne man i medierne følge gymnasier, der lokkede elever med morgenmad og man kunne i denne forbindelse høre om unge, der måske synes det var en god idé, men som også forbeholdt sig retten til ikke at møde op, når man fx var træt! Der er noget galt i den danske gymnasieskole, når eleverne forbinder skolegang med et lystprincip.

Undervisningsminsteren har flere gange talt om en revolution i undervisningsverdenen. Det mener jeg, er et forkert valg af ord. Der er ikke brug for en revolution, men derimod et paradigmeskift. Rundt omkring på de danske gymnasier, er der en meget stor gruppe af undervisere, hvis kendskab til moderne læringsteorier, informations og kommunikationsteknologier er mangelfuld. De elever der sidder i klasselokalerne er født på samme tid som internettet og de er opvokset i en digital verden, som de ikke nødvendigvis er i stand til at navigere i. Underviserne har udviklet "overlevelsesstrategier" og eleverne gemmer sig bagved den bærbare computers skærm, mens de hygger sig på facebook. Eleverne har svært ved at fokusere, forstå kollektive beskeder, tage ansvar eller konsekvenser. Her har selvfølgelig også hjemmet et ansvar. Hvordan kan man så bryde denne udvikling, som af mange opleves som negativ? Her anbefaler jeg to overordnede indsatsområder:

For det første er det min klare oplevelse, at eleverne faktisk kommer for at lære. De har bare ikke i tilstrækkelig grad lært, at der er tale om hårdt arbejde. Man bliver heller ikke en god fodboldspiller af at sidde på bænken og være på facebook. Professionaliseringen af elevernes tilgang til læring kunne derfor være et projekt og målet for en pædagogisk udvikling.

For det andet kræver det en pædagogisk ledelse, som virkelig vil nytænke elevhåndteringen og skolernes pædagogiske linie. Det er ledelsens medansvar at stimulere den pædagogiske udvikling. Et gennemgående problem er dog, at ledelserne ofte er mere optaget af drift end pædagogik.

Det nævnte problem er selvfølgelig langt mere komplekst og jeg generaliserer sikkert en del. Men pointen er, at der er noget galt i gymnasieskolen og at klasserumsledelse og ledelsens commitment er mulige løsninger på en del af udfordringer, vi står med i dagligdagen.

Sendt via Blogsy

Forsøg med ny app: Blogsy

En ny april at arbejde med blog. Den virker lovende. I de kommende dage vil jeg afprøve den yderligere for at kunne vurdere den.

 

Sendt via Blogsy

Pædagogisk engagement skal udvikles

Det er interessant at følge diskussionerne i medierne om en større grad af ledelse i klasselokalet. Underviserne skal til at træde i karakter i læringssituationen og ledelsen skal til at forholde sig til skolens, lad mig kalde det: pædagogiske profil.
Lignende diskussioner ses også i udlandet.


http://gymnasieskolen.dk/pædagogisk-engagement-skal-udvikles


- Posted using BlogPress from my iPad

Kollaboration eller kooperation?

Når vi taler om elevengagerende aktiviteter hører man ofte forkortelsen CL. Det er i grunden en rigtig god idé, idet forkortelsen kan dække over flere forskellige former for aktiviteter:

- Challenge based Learning

- Cooperative Learning

- Collaborative Learning

Når man ønsker at arbejde kooperativt deler man opgaverne op mellem deltagerne. Der arbejdes med forskellige målsætninger, asynkrone processer og forskellige kontekster. Deltagerne er ikke afhængig af hinanden og processen er fokuseret på et produkt. Her kræves en høj grad af koordination og afgrænsninger af opgaver.

Når man ønsker at arbejde kollaborativt har man en fælles opgave og mål, man samarbejder omkring processer og er afhængig af deltagernes bidrag. Der kræves en løbende koordidnation, idet processerne er meget mere dynamiske. Her kræves også en høj grad af vidensdeling (kommunikation).

Her et link til en artikel af S. Kagan om CL. 

Google Drev

Google.dokumenter er nu blevet til Google Drev. Det tager lidt tid at finde ud af alle nyheder, men jeg synes det ser godt ud. Jeg bruger det stort set hver dag. Tidligere var det lidt besværligtvat arbejde med iPad og Google.dokumenter. Men nu er der kommer en app til Google Drev som fungerer. Der mangler stadig nogle funktioner som fx indsæt kommentar. Men det kan være det kommer i en opgradering.

Revolution eller paradigmeskift?

Undervisningsministeren taler om en revolution i undervisningen og retter fokus mod Ny Nordisk Skole. Et initiativ der skal støtte og fremme fagligheden i folkeskolen og i ungdomsuddannelserne. Det er et prisværdigt projekt og manifestet bagved er ambitiøst - se hertil http://nynordiskskole.dk/
Jeg bryder mig dog ikke om ordet revolution. Først og fremmest fordi det der efterlyses, ikke er en revolution. Det der dog er brug for er et paradigmeskift. Altså en grundlæggende ny tilgang til hvordan vi vil arbejde som undervisere.

Hvor går grænsen?

De aktiviteter, der foregår i undervisningen, skal defineres af læreren. Det er læreren der motiverer, stimulerer, strukturere og er ansvarlige for at målene bliver nået. Det er også læreren, der definerer hvordan læringsmiljøet skal være i klassen. Her er der ikke plads til at gå på falske kompromiser. Læreren skal træde i karakter og markere tydeligt hvor grænsen går. Ikke kun nogle gange - men altid. Du skal ikke være elevernes ven eller kammerat - du er lærer. Vær stolt af det og forsvar din integritet!

Giv os respekten tilbage!

I 2005 skrev den daværende rektor for Danmarks Pædagogiske Universitet Lars Henrik Schmidt en tyk bog: Om respekten. Den henvender sig, som stort set alt hvad han skriver, ikke til novicer eller nybegyndere. Det er i sig selv en af pointerne med værket om respekten, som blev væk.

For professoren er respekt bundet tæt sammen med despekt og retten til at vise sin forargelse og utilfredshed. I gymnasierne har vi en kultur, hvor vi skal anerkende eleverne som værende ligeværdige i pædagogiske relationer - og det er de ikke!
Der er faktisk forskel og vi skal respektere netop denne forskel.
Jeg vil på ingen måde vende tilbage til den gamle sorte skole. Men jeg vil have lov til at opdrage og professionalisere elevernes tilgang til læringen. Det skal ikke være gammeldags udenadslære - det er kineserne meget bedre til end vi. Vi skal uddanne eleverne til at have overskud til at tænke alternativt, kreativt og innovativt. Men det er os som undervisere der sætter rammerne, skaber strukturer og giver dem værktøjerne.
At tage denne opgave alvorlig kræver styrke og overskud! Hvis missionen skal lykkedes skal der opbakning til både fra hjemmet, politisk side og ikke mindst fra lederne på skolerne.

Paradigmeskift 2

Hvorfor dette lille indslag?
- fordi der måske er brug for det

Lad mig starte med at fortælle en historie fra det virkelige liv og som er med til at motivere dette projekt. Jeg startede med at undervise tilbage i det sidste årtusind og det er meget længe siden, vil mine elever anføre. Dengang som i dag skulle mine elever arbejde med de store erklæringer fra 1776 og 1789. Opsamlingen skulle foregå på klassen ved hjælp af tavleundervisning. Det plejede at tage 2 x 45 min. Først en analyse af den amerikanske uafhængighedserklæring på venstre side af tavlen og så den franske menneskerettigehedserklæring på højreside. Til sidst kunne sammenfatningen, syntesen foregå i midten mellem erklæringerne. Det var en dejlig oplevelse at stå foran tavlen og nyde synet. Jeg havde brugt en del energi og kridt, eleverne havde haft travlt med at skrive af fra tavlen og nogle af dem havde enda bidraget til værket. Bagefter kunne jeg på lærerværelset rose mig selv og den vellykkede gennemgang.
Men sådan skulle det ikke vare ved. Jeg har altid været optaget af IKT (informations og kommunikations teknologier) og skriver fx denne blog på min iPad. Da skolen fik sat projektorer op i klasserne transformerede jeg mine tavlenoter til en farvestrålende og animeret power point. Det så godt ud og jeg var meget tilfreds med resultatet. Jeg var serviceminded og uddelte noter til min gennemgang. Resultatet var en katastrofe! Eleverne lænede sig tilbage på deres stole og modtog underholdningen. Når det blev for kedeligt fandt de mobiltelefonen fremfor at sende SMSer. I dag supplere de deres iPhone med den bærbare.
Den der fik mest ud af både tavlegennemgangen og power pointen var nok i virkeligheden mig selv. Jeg fik bekræftet min faglighed og fik styrket min personlighed. Men hvor meget lærte eleverne i grunden af det? Lidt alt for lidt og det er symptomatisk for en stor del af den undervisning der foregår på landets gymnasier. Det starter allerede i forbindelse med pædagogikum, hvor kandidaterne udsættes for alt andet en pædagogisk gennemtænkte forløb. Det er det ene kedelige foredrag efter det andet. Nogle gange med en power point andre gange helt uden.
Havd er så løsningen?
Det er det jeg kalder et paradigmeskift i undervisningssektoren. Nøgleordene er faglighed, engagement, ansvarlighed og kreativitet.
Så hvad gør du nu Michael?
I dag tager jeg nogle af de grundlæggende principper fra CL og kombiner den med moderne teknologi. Til principperne hører først og fremmest følgende:
- Flest mulige elever på ad gangen - samtidig interaktion.
- Alle skal bidrage - lige deltagelse.
- Alle elevers bidrag er vigtige - gensidig afhængighed og positiv tilgang.
- Jeg er en vigtig del af gruppen og derfor skal jeg komme - individuel ansvarlighed.

Næste indslag vil blive mere konkret.

Tre gode råd..

Vejledning 1: Lad eleven optage konklusionen, aftalen eller sammenfatningen med sin iPhone eller Smartphone. Dermed sikrer man sig, at vigtige pointer ikke bliver glemt. Vejledning 2: Skype er en god mulighed for at give vejledning, når eleverne ikke er fysisk til stede på skolen. Her kunne man passende kombinere vejledningen med et dokument i Google.dok, som eleven har inviteret vejlederen til. Så kan man diskutere det skrevne og samtidig se eleven rette i teksten. Power Point: Jeg udleverer ikke mine dokumenter til eleverne og de skal derfor selv tage ansvar for at følge med. Inspirer eleverne til at samarbejde om at sikre sig viden, fx ved at en elev tager billeder med sin iPhone eller Smartphone som så kan placeres på facebook eller hvor man nu ønsker at placere materialer til deling.

Sir. Ken Robinson

Jeg håber de fleste kender denne mands ideer - men for dem der ikke gør det:

Sir Ken Robinson: Changing Education Paradigmes

Meget interessant og spændende.

iPad på gymnasiet

Kan man klare sig med en iPad alene i gymnasiet? Det kan man godt - hvis man vil accepter en række svagheder.
Vil jeg anbefale det? Kun hvis det er gennemtænkt.
For underviserne er en iPad et fantastisk redskab i det daglige arbejde. På et senere tidspunkt vil jeg beskrive hvad jeg i det daglige bruger min IPad til.
For at elever får det optimale ud af en iPad skal de lære om dens muligheder og begrænsninger.
En svaghed er, at man ikke kan aflevere sine matematikopgaver (skrive funktioner eller brøker) på en nem og overskuelig måde. Jeg har forgæves prøvet at finde en app, der løser dette problem.

5 iPad apps

Der findes et hav af apps til iPad og der kommer hele tiden nye til. Jeg har afprøvet en del af dem og har efterhånden fundet frem til en gruppe af apps, som jeg bruger regelmæssigt og derfor fint kan anbefale.
I denne omgang vælger jeg de fem jeg bruger mest:
Pages: Et fint program til at skrive sine tekster. Man kan oprette dokumenter, mapper, indsætte tabeller, fodnoter og meget andet. Det er nemt at arbejde med.
Keynote: Det tog mig lidt tid at finde ud af mulighederne, der ligger i dette power point program. Nu bruger jeg det til alle mine kommende fremlæggelser.
Numbers: Et regneark, som fint kan bruges - det kræver dog tilvænning og tålmodighed. I en direkte sammenligning med fx Exel taber Numbers klart. Jeg bruger det til alle mindre opgaver og kan stort set nøjes med det. I lighed med både Pages og Keynote har Numbers en række skabeloner, som har et flot layout og som får produktionerne til at se professionelle ud. Jeg har fx brugt de skabeloner der hedder Faktura og Udgiftsrapport.
GoodReader: Et af mine bedste køb! Jeg arbejder en del med filer i PDF format. Her vil jeg gerne kunne indsætte kommentarere, understregninger med mere. Jeg vil ligeledes kunne oprette mapper og på denne måde holde styr på det hele.
Evernote: Installer Evernote på alle dine enheder og du har adgang til dem overalt. Jeg bruger det til at dokumentere begivenheder, oprette og udvikle projekter. Man kan indsætte lydfiler, optage billeder og meget mere. Prøv det.

Google.dok i undervisningen

Jeg har gennem flere år brugt Google.dok i min undervisning og kan meget varmt anbefale det. Jeg bruger det i min daglige undervisning, i forbindelse med vejledning (hvor jeg også bruger Skype) og i forbindelse med tværfaglige projektforløb.
Indtil videre har jeg ikke været interesseret i at anvende Facebook eller Twitter. Til gengæld har jeg uden den større succes afprøvet Google+.
I det nyeste nummer af Gymnasieskolen kan man læse om gode erfaringer med de ovennævnte sociale medier. Google.dok har langt flere muligheder end fx Facebook.
Derudover skal man ikke glemme, at den direkte kommunikation face to face er guld værd og med anvendelsen af nye teknologier får man nye muligheder. Fx er mine erfaringer med at anvende Skype meget gode. Med til historien hører at jeg bruger min iPad hver eneste dag.
Overskriften for Gymnasieskolens nummer fra april er IT overlades til ildsjæle. Enig - og de ildsjæle skal ikke nedgøres eller kritiseres. Det er godt de afprøver noget nyt. Min opfordring til alle jer: Bliv ved og lad jer ikke slå ud af sure kollegaer, langsommelige ledere eller tekniske vanskeligheder.

Se fx:
Twitter-klassen. 28 svar på to minutter

Facebook udvider klasserummet

Michael ... kom lige

Kender i situationen? Eleven kalder på dig og du skynder dig ned for at hjælpe. Det er dejligt at kunne hjælpe. Dermed oplever man endnu engang, at man er uundværlig. På samme tid bliver man spurgt om ens arbejdsmail, som man selvfølgelig oplyser - selvom man har gjort det 100 gange før og selvom de kan se det ved hjælp af dagen skemabrik. Det er rart at kunne hjælpe! Men det er ikke smart. Det er ikke så underligt, at eleverne ikke er i stand til at løse komplekse problemstillinger, når de er blevet vant til et så højt serviceniveau. Vi er kommet så langt, at elever bliver fornærmet, når man ikke reager på deres "kom lige".
Det er slut med at være deres servicemedarbejder eller deres hund, som de kan kalde til sig når de har lyst. Hos mig skal eleven derfor markere, indtil jeg er klar til at svare eller også må han pænt komme til mig.

Lyst og ulyst

I en radioudsendelse om gymnasieelevers for høje fravær blev en ung mand spurgt, om rundstykker og frisk kaffe om morgenen ville få ham til at møde op til morgentimerne. Han svarede friskt på spørgsmålet, at det kunne da godt være det ville hjælpe lidt. Men når han ikke lige mødte til tiden eller ikke kom den dag, så var det jo, fordi han ikke lige var motiveret eller havde lyst.
- Det er en generel holdning blandt en del unge at undervisning og læring skal hænge sammen med lyst eller ikke lyst. På denne måde er de med til at spejle en tendens i samfundet. Middelmådigheden triumferer og ophøjes til det sublime i populærkulturen.
Det starter i børnehavnen, når barnet får ros af far og mor fordi det har tegnet et eller andet. I stedet for at give en konstruktiv og positiv kritik, der ville gøre tegningen bedre bliver det ufærdige produkt hængt op i en ramme i stuen. Sådan fortsætter det resten af vejen. Når eleverne så på et tidspunkt møder kritik og modstand falder deres verden fra hinanden. Heldigvis vil mor og far kæmpe mod uretfærdigheden. De ringer til rektor, inspektør eller studievejleder for at løse problemet - eller også skriver de den næste opgave for deres pode.
- Det kræver hårdt arbejde at tilegne sig viden og lærdom. Man kan ikke blive en fantastisk fodboldspiller ved at gå på stadium og se landsholdet spille fodbold. Man kan kun blive en god fodboldspiller ved at spille og træne. Selvom man har talent kræver det træning og mangler man talentet kræver det bare endnu mere træning.

Ungdommen i dag

"Vore dages ungdom elsker luksus. Den har dårlige manerer, foragter autoriteter, har ingen respekt for ældre mennesker og snakker, når den skulle arbejde. De unge rejser sig ikke længere op, når ældre kommer ind i et værelse. Den modsiger sine forældre, skryder op i selskaber, sluger desserten ved spisebordet, lægger benene overkors og tyranniserer lærerne."
Sokrates ca. 400 f.kr


Selvom Sokrates ofte citeres i forbindelse med kurser og foredrag, så glemmer vi dog som regel at tiderne har skiftet. I dag vil teksten være ændret på væsentlige punkter.
Eleverne foragter ikke autoriteterne - fordi de ikke er der!
Eleverne tyranniserer heller ikke læreren - fordi de er optaget af facebook.
Til gengæld sluger de desserten, så de kan nå at svare på deres sms og de skryder i selskaber for at komme ud på facebook.
Eleverne er typiske for det nye menneske: Homo Conexus - netværksmennesket.


Se hertil fx som introduktion: Morten Bay: Homo Conexus, 2009