Ikke alle mennekser er disponeret til at kunne se fordelene ved at anvende en iPad. Det kan der være rigtig mange gode grunde til. Det kunne skyldes gode grunde som Apples prispolitik eller deres censur af bøger på iTunes. Men det kan også skyldes at ens hjerne eller temperament ikke passer sammen med tablet teknologien.
P.s. Apple burde tage sig sammen og stoppe formynderi og censur. Jeg vil henlede opmærksomheden på Apple reklamespot fra 1985. En banebrydende reklame. Her ville man sælge Mac synonym med frihed. Nu er virksomheden godt på vej til at blive det, den ser sig selv i opposition til - den altoverskyggende magt: bigbrother.
fredag den 23. november 2012
Sendt via Blogsy
mandag den 19. november 2012
iPad og produktivitet
I dag stod jeg for første gang med en iPad mini i hånden. Mens jeg stod og afprøvede den, overværede jeg en typisk samtale mellem en sælger og kunde. Deres mangelfulde kendskab til iPad blev hurtigt tydeligt og de to blev enige om, at den ikke kunne bruges til at arbejde.
Lad mig sige det med det samme. Jeg er blevet afhængig af min iPad og jeg bruger den hele dagen - primært til at arbejde med. Jeg skriver tekster, søger informationer, strukturerer min undervisning, udarbejder foredrag, lektionsplaner, evalueringer, udformer statistikker og oversigter. Jeg kan meget nemt se mine mails, arbejde med Google.drev, se filmklip eller opdatere min status på de sociale og faglige medier. I mit daglige arbejde kan jeg optage instruktionsvideoer eller mundtlige instruktioner og lægge dem på youtube eller Google.drev. Når jeg bevæger mig på skolen, kan eleverne kontakte mig via beskeder, når de har brug for vejledning eller ikke lige kan komme videre med en opgave. Jeg kan vejlede via FaceTime eller Skype. Det sker, at jeg ønsker at forklare noget ved hjælp af en tegning. Her bruger jeg en app. Jeg tegner og forklarer og sender det hele til den elev, der har brug for forklaringen. Jeg kan nemt producere moderne powerpoint og har dem altid ved hånden. Referater, aftaler, kalender, pdf-filer, andre tekster og meget mere er hurtigt og nemt tilgængeligt. En del af mit materiale ligger online, så jeg også kan arbejde med tingene på min bærbare computer.
Jeg kunne blive ved med at remse fordelene op, men stopper her. Det er med en iPad som med alle andre nye teknologier. Når man får dem, starter man med at være forsigtigt afprøvende. Så bliver man begejstret og opdager mulighederne. Men på et tidspunkt kommer man til en grænse, hvor man går i stå og ikke kommer videre. Nu er der to overordnede strategier: Rigtig mange vælger, at nøjes med det de har lært og de trives med det. Men så er der dem, der hele tiden er på udkig efter nye veje til at udnytte iPad'ens innovative muligheder. En iPad er ikke løsningen på alle verdens problemer og den er sikkert ikke velegnet for alle mennesker. Den passer dog perfekt til mine behov og ønsker.
Lad mig sige det med det samme. Jeg er blevet afhængig af min iPad og jeg bruger den hele dagen - primært til at arbejde med. Jeg skriver tekster, søger informationer, strukturerer min undervisning, udarbejder foredrag, lektionsplaner, evalueringer, udformer statistikker og oversigter. Jeg kan meget nemt se mine mails, arbejde med Google.drev, se filmklip eller opdatere min status på de sociale og faglige medier. I mit daglige arbejde kan jeg optage instruktionsvideoer eller mundtlige instruktioner og lægge dem på youtube eller Google.drev. Når jeg bevæger mig på skolen, kan eleverne kontakte mig via beskeder, når de har brug for vejledning eller ikke lige kan komme videre med en opgave. Jeg kan vejlede via FaceTime eller Skype. Det sker, at jeg ønsker at forklare noget ved hjælp af en tegning. Her bruger jeg en app. Jeg tegner og forklarer og sender det hele til den elev, der har brug for forklaringen. Jeg kan nemt producere moderne powerpoint og har dem altid ved hånden. Referater, aftaler, kalender, pdf-filer, andre tekster og meget mere er hurtigt og nemt tilgængeligt. En del af mit materiale ligger online, så jeg også kan arbejde med tingene på min bærbare computer.
Jeg kunne blive ved med at remse fordelene op, men stopper her. Det er med en iPad som med alle andre nye teknologier. Når man får dem, starter man med at være forsigtigt afprøvende. Så bliver man begejstret og opdager mulighederne. Men på et tidspunkt kommer man til en grænse, hvor man går i stå og ikke kommer videre. Nu er der to overordnede strategier: Rigtig mange vælger, at nøjes med det de har lært og de trives med det. Men så er der dem, der hele tiden er på udkig efter nye veje til at udnytte iPad'ens innovative muligheder. En iPad er ikke løsningen på alle verdens problemer og den er sikkert ikke velegnet for alle mennesker. Den passer dog perfekt til mine behov og ønsker.
søndag den 18. november 2012
Gode apps til undervisere
Tekstbehandling
Pages - nemt at bruge. Når jeg skriver lange tekster, bruger jeg mit eksterne tastatur.
iA Writer - fint program, når man ønsker at fokusere på teksten alene. Ikke noget der forstyrrer. Fokus er teksten og dens indhold.
Præsentation
Keynote - god powerpoint. Det er en god idé at importere forskellige skabeloner. Nemt at arbejde med og mange funktioner.
Prezi - en anderledes måde at lave en præsentation. Alt ligger online.
PDF
GoodReader - denne app har længe været min favorit, når det drejede sig om at håndtere PDF filer. Appen kan rigtig mange ting!
Adobe Reader - endelig en god gratis app til håndtering af PDF filer.
Film
iMovie - en fantastisk app, når du fx vil lave videoinstruktioner, kreative indslag, forklaringer eller hvad du ønsker.
Andre
SimpleMind+ - god mindmap app, nem at bruge.
Bamboo Paper - tegne- og håndskrivningsapp. Jeg bruger den hver dag.
Flipboard - jeg er blevet glad for denne app. Afprøv dens muligheder.
Google og Google Drive - bruges når der skal arbejdes med Google eller Google.dok
WorldFactbook - CIA World Factbook som app. Hurtig og godt!
CultureGPS - fantastisk hurtig app om Hofstedes dimensioner.
Kan man skrive på sin iPad? Svaret er afhængig af personligheden. Jeg elsker at skrive på min iPad. I forbindelse med længere tekster anvender jeg dog et trådløst tastatur. Nemt og hurtigt...for mig. Det der er mest irriterende er stavekontrollens tendens til selvstændighed. Det er blevet bedre, men er ikke godt nok.
Pages - nemt at bruge. Når jeg skriver lange tekster, bruger jeg mit eksterne tastatur.
iA Writer - fint program, når man ønsker at fokusere på teksten alene. Ikke noget der forstyrrer. Fokus er teksten og dens indhold.
Præsentation
Keynote - god powerpoint. Det er en god idé at importere forskellige skabeloner. Nemt at arbejde med og mange funktioner.
Prezi - en anderledes måde at lave en præsentation. Alt ligger online.
GoodReader - denne app har længe været min favorit, når det drejede sig om at håndtere PDF filer. Appen kan rigtig mange ting!
Adobe Reader - endelig en god gratis app til håndtering af PDF filer.
Film
iMovie - en fantastisk app, når du fx vil lave videoinstruktioner, kreative indslag, forklaringer eller hvad du ønsker.
Andre
SimpleMind+ - god mindmap app, nem at bruge.
Bamboo Paper - tegne- og håndskrivningsapp. Jeg bruger den hver dag.
Flipboard - jeg er blevet glad for denne app. Afprøv dens muligheder.
Google og Google Drive - bruges når der skal arbejdes med Google eller Google.dok
WorldFactbook - CIA World Factbook som app. Hurtig og godt!
CultureGPS - fantastisk hurtig app om Hofstedes dimensioner.
Kan man skrive på sin iPad? Svaret er afhængig af personligheden. Jeg elsker at skrive på min iPad. I forbindelse med længere tekster anvender jeg dog et trådløst tastatur. Nemt og hurtigt...for mig. Det der er mest irriterende er stavekontrollens tendens til selvstændighed. Det er blevet bedre, men er ikke godt nok.
E-læring som løsning på udfordringerne - jeg tvivler
Rigtig mange gymnasielærer klager over elevers manglende motivation, koncentrationsbesvær, facebook eller evner. På en række gymnasier satser ledelsen og bestyrelsen på at e-læring og digitale løsninger. Tit kan det så udløse timer til underviserne til kursus, resultatløn til lederne og indtægter til dem der laver kurserne. Men spørgsmålet er; hvor meget får man i grunden for pengene?
Efter min mening ikke særlig meget. Selvom e-læringen i sig selv indeholder pædagogiske og didaktiske overvejelser, så er det overfladebehandling og kejserens nye klæder - eller varm luft. Hvis man virkelig forandre, er der flere vigtigere ting der skal ændres. Man kunne starte men en række spørgsmål.
Er intentionerne med gymnasiereformen gennemført? Er der tværfaglighed på en sådan måde, at der ikke tales om flerfaglighed og hvordan går det i grunden med fagligheden?
Løser i-bøger, e-bøger, pdf-filer, iPad eller internettet de grundlæggende udfordringer? Tager de didaktiske overvejelser i forbindelse med e-læring højde for elevernes afhængighed af de sociale medier?
Har vi for mange af de forkerte unge på gymnasierne? Hvis ja, hvad skal vi så gøre med dem, der ikke er egnede?
På nuværende tidspunkt skal vi ikke nødvendigvis fokusere på at digitalisere undervisningen, hvis vi ønsker os en bedre gymnasieskole. Vi skal derimod fokusere på tre indsatsområder:
1. Rammerne for underviserne og eleverne.
2. Gymnasiernes ledelser skal implementere en beslutning om, at gennemføre det der populært kaldes klasserumsledelse.
3. Der skal anvendes hensigtsmæssige IKT-systemer og disse skal ikke udvikles og dermed koste penge. Tag dem der allerede er udviklet og anvend dem fx Google.drev.
Det er da i grunden ikke så svært. Men erfaringerne viser, at det er meget vanskeligt. Langt de fleste undervisere er fanget i deres komfortzoner, hvor forandringer betragtes med modvilje. Derfor kræver det et paradigmeskift i gymnasiernes ledelser, bestyrelser og på lærerværelserne. At satse på e-læring som løsning på den krise vi befinder os i er ønsketænkning.
Sidst men ikke mindst skal vi huske at de elever der starter i 1 g ikke er nybegyndere i forhold til skolegang. De har 9-10 års skole bag sig med alt hvad det indebærer af positive og negative erfaringer. Gad vide om det har en betydning?
Jeg er godt klar over, at der rundt omkring sidder ildsjæle, der gerne vil skabe innovative studiemiljøer. Bliv ved med det!
Efter min mening ikke særlig meget. Selvom e-læringen i sig selv indeholder pædagogiske og didaktiske overvejelser, så er det overfladebehandling og kejserens nye klæder - eller varm luft. Hvis man virkelig forandre, er der flere vigtigere ting der skal ændres. Man kunne starte men en række spørgsmål.
Er intentionerne med gymnasiereformen gennemført? Er der tværfaglighed på en sådan måde, at der ikke tales om flerfaglighed og hvordan går det i grunden med fagligheden?
Løser i-bøger, e-bøger, pdf-filer, iPad eller internettet de grundlæggende udfordringer? Tager de didaktiske overvejelser i forbindelse med e-læring højde for elevernes afhængighed af de sociale medier?
Har vi for mange af de forkerte unge på gymnasierne? Hvis ja, hvad skal vi så gøre med dem, der ikke er egnede?
På nuværende tidspunkt skal vi ikke nødvendigvis fokusere på at digitalisere undervisningen, hvis vi ønsker os en bedre gymnasieskole. Vi skal derimod fokusere på tre indsatsområder:
1. Rammerne for underviserne og eleverne.
2. Gymnasiernes ledelser skal implementere en beslutning om, at gennemføre det der populært kaldes klasserumsledelse.
3. Der skal anvendes hensigtsmæssige IKT-systemer og disse skal ikke udvikles og dermed koste penge. Tag dem der allerede er udviklet og anvend dem fx Google.drev.
Det er da i grunden ikke så svært. Men erfaringerne viser, at det er meget vanskeligt. Langt de fleste undervisere er fanget i deres komfortzoner, hvor forandringer betragtes med modvilje. Derfor kræver det et paradigmeskift i gymnasiernes ledelser, bestyrelser og på lærerværelserne. At satse på e-læring som løsning på den krise vi befinder os i er ønsketænkning.
Sidst men ikke mindst skal vi huske at de elever der starter i 1 g ikke er nybegyndere i forhold til skolegang. De har 9-10 års skole bag sig med alt hvad det indebærer af positive og negative erfaringer. Gad vide om det har en betydning?
Jeg er godt klar over, at der rundt omkring sidder ildsjæle, der gerne vil skabe innovative studiemiljøer. Bliv ved med det!
Abonner på:
Opslag (Atom)