Fokus og fordybelse

De unge mennesker hører til det vi kalder netværksgenerationen eller homo conexus. Denne generation er født på et tidspunkt, hvor world wide web netop blev udviklet. Nemlig i begyndelsen af 1990erne. De er vokset op med teknologien og har ikke kendt til andet. Skriftligheden, kommunikationen, de sociale relationer og deres forhold til skolen og læring har ændret sig. Vi har at gøre med det, jeg vil kalde en Google-generation. I dag skal de unge ikke længere huske tingene, fordi de altid hurtigt kan google sig til løsningen. De er med andre ord ikke længere optaget af spørgsmålet hvad men hvor. Da teknologien stadigvæk er ny og under hastig udvikling, kan vi ikke se hvilke langtidsvirkinger det vil få. Det vi allerede nu kan konstatere er, at de unge mennesker har et voldsomt struktureringsbehov. De er online hele tiden og får dermed ikke det optimale ud af fx deres undervisning. Derfor skal vi som undervisere vise alternativer.
Jeg eksperimenterer med computere-frie og smartphone-frie øvelser og lektioner, hvor eleverne skal træne fordybelse og fokus. I denne forbindelse kan jeg varmt anbefale stille baggrundsmusik (instrumentalt og harmonisk). Prøv det.

Lidt sjovt: Pomodoro teknikken (har jeg tidligere anbefalet) tager fat i denne problematik og giver en sjov løsning. Den er god som udgangspunkt til en snak om emnet med eleverne.

Nyt Google+

Jeg har gerne villet bruge Google+ noget mere i mit arbejde. Jeg har dog ikke været helt overbevidst. Men med den nye udgave af Google+ har overskueligheden, brugervenligheden og funktionaliteten fået en opgradering det vil noget. Jeg er nu overbevidst om, at jeg fremover meget mere fokuseret vil anvende Google+ i min undervisning.

Hvad gør vi, når vi er uenige om fx den bedste læring?

En ting er sikker: En gymnasielærer ved som udgangspunkt altid alt allerbedst! Man siger også, at gymnasielærere er de mest kritiske tilhørere i forbindelse med foredrag og offentlige møder. De er trænet i kommunikation og argumentation og de elsker at høre sig selv tale! Men sådan er det ikke altid! Fx i forbindelse med diskussioner på lærerværelset. Hvordan håndterer vi fx en underviser, der fx siger: Det eneste jeg hader ved mit arbejde er eleverne! eller hvad gør vi med den underviser, der postulerer, at han ikke har til hensigt at arbejde tværfagligt eller at ændre på sin "stil" - det er elevernes eget ansvar! De nævnte eksempler er ikke med til at fremme den pædagogiske udvikling på en afdeling. Meget ofte henviser vi til metodefriheden, som helligt og ukrænkeligt princip. Men hvad nu hvis den er kontraproduktivt og uhensigtmæssigt i forhold til det vi ved om læring i dag? Skal vi tage diskussionen op og måske komme op og skændes?
For det første er det igen en kollektiv opgave. Hvis skolen ønskes at udvikle en hensigtsmæssig og moderne læringskultur kræver det ofte en form for paradigmeskift. Underviserne skal trækkes/skubbes ud af deres komfortzone. Det er ikke nemt og det fører som regel altid modstand med sig. Derfor vil jeg også anbefale at ledelsen træder i karakter. Det er skolens ledelse der markerer holdning, vision og strategien. Når det så er gjort, skal lærerværelset (læringskollektiv) være forpligtet på beslutningen. Jeg respekterer retten til at vælge materialer og metoder. Men der skal kunne argumenteres med andet end: Det plejer jeg at gøre eller sådan har jeg altid gjort det. 
Jeg mener, at man skal tage disse udsagn alvorlige og man burde sprøge ind til dem. Hvad menes der med det? Hvad betyder det for eleverne? Hvordan har eleverne med denne form for læring?
Når vi kun bekræfter hinanden i, at det vi laver er ok og når vi ikke tør diskutere det, som vi laver i klasselokalet. Ja så glemmer vi måske en af grundelementerne for læring, nemlig dialektikken. Når modsætningerne mødes, sker der en udveksling af tanker og det kan være, at begge parter efter en diskussion har noget at tænke over.

Tag læringen ved hornene

At være underviser er på mange måde sammenlignelig med det at være leder. Du er som underviser ansvarlig for din gruppe af “medarbejdere” eller for den sags skyld “rekrutter”. 

1. Du skal være opmærksom på, at målet kun kan opnåes i fællesskab.

Relationsbaseret læring er afgørende i udviklingen af et læringsfællesskab. Det handler om at opbygge relationer. Det handler ikke om at blive venner med sine elever. Du skal derimod være den troværdige voksne, som eleverne kan have tillid til og som de stoler på. Du er kaptajnen, der styrer skibet sikkert gennem både stille og oprørt vand.

2. Du er som underviser et eksempel.

Det lyder måske meget gammeldags og måske for enkelt. Fra det tidspunkt du træder ind i klassen, skal du optræde som godt eksempel. Du kan ikke kræve engagement, kreativitet, passion, punktlighed eller vilje, hvis ikke du selv udstråler det. Du skal brænde for dit arbejde. Hvis ikke du selv opfatter dit arbejde som værende vigtig, hvordan vil du så have eleverne til at tro på det? Man skal aldrig kræve noget af sine elever, som man ikke selv vil kunne efterleve!

3. Du skal til enhver tid være den professionelle og voksne.

Det er vigtigt, at dine klasser hurtigt finder ud af, at du er professionel og voksen. Det vil sige, at du har en uddannelse, erfaring, forforståelse og viden, som ligger langt over elevernes. Dermed følger der et ansvar og en forpligtelse. Du repræsenterer din skoles værdier i klasselokalet og det skal eleverne respektere. 

- Raise the standard!

- Hold your ground!

Gå ikke på kompromis med din faglighed og vær opmærksom på at formidle dine krav til eleverne. Du skal være tydelig i din kommunikation!

Det er meget vigtigt, at du ikke vælger at tage en konflikt med en elev, mens han er i klassen. Desforuden skal man altid vælge sine konflikter med omhu. Jeg foretrækker positiv forstærkning fremfor kollektiv “skideballe”.

4. Du er ikke alene og må ikke være det!

Alt for mange undervisere tror, at de er alene med problemer i klasserne og derfor “opfinder” de overlevessestrategier, som gør det tåleligt. Men det er en glidebane! Derfor: Du er ikke alene. Klassens undervisere og skolens ledelse må være sammen om løsningerne. Jeg anbefaler gerne at der praktiseres klasserumsledelse og her er der tale om en kollektiv proces. Det er naivt at tro, at du alene kan ændre verden. Søg hjælp og du vil få den.

5. Lad være med at snakke så meget... 

Det sikrer ikke læring at du viser, hvad du kan. Lærere elsker at høre sig selv snakke. 

Hvorfor Google.doc?

Google.doc eller Google.drev er et fantastisk værktøj for undervisere og elever. Jeg starter skoleåret med at introducere Google.doc til mine klasser. Jeg plejer at oprette en mappe til hver klasse. I den første time lader jeg eleverne oprette en gmail eller bare en bruger. Dernæst skal de via min computer tilføjes mappen. Herefter vil alt hvad jeg placerer være tilgængeligt for eleverne. Det vil sige opgaver, besvarelser pdf-filer, filmklip osv. Eleverne lærer så de basale færdigheder: Oprette dokumenter, invitere deltagere, kommentere i dokumentet og starte den indbyggede chat.

Fordelene er mange:
- Der er mulighed for at arbejde sammen i dokumenterne (samtidig interaktion).
- Præsentationer, dokumenter eller regneark er altid tilgængelige, fordi de ligger online. (det er slut med at sige, præsentationen har jeg glemt)
- Eleverne kan arbejde sammen om projekter og opgaver uden at være fysisk til stede. De kan fx anvende den indbyggede chat-funktion eller kommentarfunktionen. I lidt mere avancerede forløb kan man oprette Google+ grupper og her chatte eller lave videokonferencer via de såkaldte Hangouts.

Det er mit klare indtryk at eleverne hurtigt opdager mulighederne og fordelene. De skal lige hjælpes med at opbygge en formålstjenlig mappestruktur og så kører det.

Når eleverne skal løse opgaver, skriver projekter eller laver præsentationer sikrer jeg mig altid, at jeg er inviteret. Jeg kan så løbende gå ind i dokumenterne og vurdere indholdet. Fx vil jeg i forbindelse med præsentationer på forhånd kunne vurdere indholdet og dermed sikre kvaliteten.

En lille meget anvendelig applikation er de såkaldte Formularer. Her kan man udarbejde flotte test, spørgeskemaer med mere. Resultaterne kan omsættes til fine rapporter.