Sider

Velkommen

Denne blok henvender sig først og fremmest til undervisere på de gymnasiale uddannelser.
Jeg vil fokuserer på undervisningens eller læringens forskellige aspekter. Herunder en kritisk anvendelse af IKT og forskellige strategier for læring og undervisning.
Derudover vil jeg også skrive lidt om mit multiværktøj fra Appel: iPad.


onsdag den 11. december 2013

Kant i 2014


I 1783 besvarede den tyske filosof spørgsmålet; hvad er oplysning? I min undervisning i faget filosofi er det den første tekst eleverne møder. Her lidt fra indledningen:

Oplysning er menneskets udgang af dets selvforskyldte umyndighed. Umyndighed er manglende formåen til at bruge sin forstand uden en andens ledelse. Selvforskyldt er denne umyndighed, når årsagen ikke skyldes en mangel ved forstanden, men ved manglende beslutsomhed og mod til at klare sig uden en andens ledelse. Sapere aude! Hav mod til at bruge din egen forstand! er altså oplysningens valgsprog. 
Dovnskab og fejhed er årsagerne til, at så stor en del af menneskene, efter for længst fra naturens side at være erklæret fri for fremmed styrelse, alligevel gerne forbliver umyndige livet igennem... 
Det er så bekvemt at være umyndig.

(Fra: Beantwortung der Frage: Was ist Aufklärung? December 1783)

mandag den 28. oktober 2013

The Flipped Classroom

Der findes en kort og god introduktion til fænomenet på Laeringsteknologi.dk  I USA har især Kahn Academy fået meget positiv opmærksomhed. Herhjemme kunne man med rette fremhæve frividen.dk for de naturvidenskabelige fag. Pointen er at man som underviser producerer små videoklip om de emner, som man ønsker eleverne skal arbejde med. Når eleverne møder op den næste dag, har underviseren forberedt et forløb, hvor eleverne aktivt skal anvende informationerne fra videoen. 
Eleverne kan så se dem igen og igen og de kan altid vende tilbage til dem. 
Jeg har ikke frigjort mig helt fra tekster, så derfor vil eleverne fx skulle læse 3-4 sider om emnet og lytte til en video på 4-7 min. Jeg bruger youtube og iTunes U til at gemme mine videoer. Den næste dag vil eleverne bl.a. skulle arbejde med opgaver, som referer til det læste og sete. Men det centrale er opgaver som kræver research, tænkning, argumentation, diskussion eller fx at man skal se et ekstra lyd- eller filmklip, som skal bruges aktivt. Jeg underviser bl.a. i samtidshistorie og her vil der også kunne indgå praktiske opgaver som at generere en pdf file, omsætte en tabel til graf, finde yderligere informationer fx ved at benytte forskellige databaser.
Min opgave er ikke at komme med løsninger, men at stille de spørgsmål, der skal stilles for at eleverne tænker videre og arbejder videre. Det har også betydet, at min opfattelse af mig selv som underviser har forandret sig væsentligt. The Flipped Classroom fokuserer i lighed med CL på at aktivere eleverne.

søndag den 6. oktober 2013

PDF til text ved hjælp af Google.dok

Du kender det godt. Du har taget en kopi fra en bog og vil gerne arbejde med teksten. Det er besværligt idet formatet er en pdf-file, der behandler teksten som et billede. Man kan få gratis programmer der lover meget, men ikke holde lidt. Man kan også købe lidt dyre og så kan man får problemet løst. Jeg bruger gerne Google.dok. Her kan jeg uploade filen. Husk at gå i indstillinger:

Resultatet er imponerende. Jeg downloader teksten til Word og går så i gang med at rette den til (ikke helt korrekt - jeg flytter det over i Pages), men de fleste bruger jo Word. Min sidste tekst var sat op i spalter og heller ikke det gav større problemer. Man skal lige læse korrektur en enkelt gang. Her er det fint, at man kan bruge "Find og erstat" funktionen.

tirsdag den 1. oktober 2013

Tutorial-videoer om Mac, iPhone, iPad

Garry Rosenzweig leverer et hav af gode informationsvideoer, der forklarer alle mulige forskellige emner: Macmost.com

mandag den 30. september 2013

Optage PowerPoint

Det er muligt at optage en PowerPoint og afspille den bagefter. I forbindelse med optagelsen kan man indtale gennemgangen. Selve optagelsen kan så ses igen og igen. Man kan også bede eleverne om at producere en PowerPoint med voiceover, som fx kun må vare tre minutter og indeholde fx 6 dias. 
Når man ønsker at tilføje lidt ekstra, kan man eksportere filen til et andet program som fx iMovie eller Movie Maker. Så bliver ens produktion en rigtig lille film.

Jeg arbejder med en MacBook Pro og anvender både Keynote (Mac's eget præsentations program) og Power Point. Især Power Point til Mac har en rigtig god service, når der skal optages et diasshow. 

I de andre udgaver er optagelsen en smule mindre præcis og lidt vanskeligere at styre, men det kan sagtens lade sig gøre. Det er også muligt at anvende programmer som fx QuickTime Player til at optage hvad der sker på skærmen fx en Power Point. Bagefter kan man redigere filmen og tilpasse den.

fredag den 20. september 2013

Et godt eller fremragende gymnasie?

I forbindelse med efterhånden en del samtaler med både tillidsmænd, uddannelsesledere, -chefer og rektorer, er jeg kommet frem til, at der tilsyneladende hersker en konsensus om, at der er mange gode gymnasier. Den sidste rektor sagde flere gange i forbindelse med en meget spændende meningsudveksling: “Vi har et godt produkt”. Nu vil jeg ikke lægge for meget i udsagnet. Men jeg hæfter mig ved, at der ikke bliver sagt; vi har et fortrinligt, fantatisk eller fremragende gymnasie.
Det er, som om rigtig mange er tilfredse med et godt produkt og det må man da gerne. Men hvorfor ønsker man ikke at gøre det fremragende?
En af de mulige forklaringer er, at der rundt omkring på gymnasierne er etableret komfortzoner, hvor det primære er at få tingene til at hænge sammen. Det skyldes bl.a. eksterne forhold som fx bekendtgørelser, finanslov og den samfundsmæssige udvikling.
Hvordan sikrer en rektor sig, at der bliver leveret fremragende undervisning i lokalerne?
Heldigvis er der i de seneste år kommet mere fokus på området og flere og flere steder ansættes uddannelsesleder og -chefer med den pædagogiske udvikling som ansvarsområder. Men er det nok? Jeg tror det ikke. Tværtimod! Der er stor fare for, at fremtidens udfordringer (besparelser), går ud over den pædagogiske udvikling.

onsdag den 4. september 2013

Den privatpraktiserende underviser

Hvordan får vi en bedre skole? Her er begrebet skole brugt bredt og dækker alle de former for institutioner, hvor der foregår læring. Der er en stor gruppe der anbefale en øget brug af IT i undervisningen, andre anbefaler moderne læringsformer som CL og andre igen ønsker en større grad af klasserumsledelse. Men ligegyldigt, hvad man vælger at fokusere på, så glemmes det mest afgørende alt for ofte og det er det der foregår i klassen, når døren er lukket og timen starter. Selvom vi burde være over det, så er den privatpraktiserende undervisere mere udbredt end godt er. De fleste mennesker har det bedst med at bevæge sig i indenfor deres komfortzone, de udvikler velfungerende overlevelsesstrategier og rutiner. "Plejer" er med til at give orden og struktur. Men det er ikke læring der er i centrum! Læring er i bred forstand resultatet en aktiv handling. Bill Gates holdt et fint oplæg på TED om undervisernes manglende tradition for at få feedback på det der sker i klasserne. Hans forslag på en løsning vil for mange undervisere være grænseoverskridende. (se foredraget)
Mine erfaringer med at anvende videooptagelser i forbindelse med evalueringer er udelukkende positive. Det er meget udviklende og giver anledning til gode diskussioner. Med til historien hører, at jeg primært har arbejdet med denne form for feedback og evaluering i forbindelse med frivillige kandidater.
Hvis vi ønsker et bedre skolesystem, skal vi interessere os mere direkte for det der sker i klassen.

mandag den 19. august 2013

Google.dok og Voice Comments

Voice Comments er en app, der kan tilknyttes Google.dok og som gør det muligt at indtale kommentarer. Man starter med at åbne dokumentet med Voice Comments. Første gang skal man lige indstille computeren og så er man klar til at bruge programmet. Det er nemt at bruge. Man trykker på start og indtaler sin kommentar. Der er mulighed for at fremhæve de steder i teksten, som man kommenterer. Eleven skal så ligeledes åbne dokumentet i Voice Comments og kan høre kommentaren. Man kan så ligeledes svare på budskabet. Det fungerer.

torsdag den 13. juni 2013

Web 3.0

Web 3.0 er på vej og det vil også komme til at kunne mærkes i undervisningen. Web 3.0 er betegnelsen for det såkaldte semantiske net. Her er nettet kodet, så den elektroniske enhed (computer, tablet eller fx smartphone) er i stand til at kunne forstå de informationer, vi giver dem fx Google stemmesøgning. Alle informationer vil ligge i skyen (cloud) og vil være tilgængelige, så længe der er netadgang. Min elektroniske enhed vil kunne minde mig om aftaler, søge informationer eller finde og vise dokumenter. Hvis man så også kombinerer teknologien med Google Glass kommer der yderligere muligheder i forbindelse med anvendelsen. Google Glass er en smart anordning, som sidder på hovedet som normale briller. Dog uden det normale glas. Til gengæld er der en mikroskærm med internetadgang. Der er delte meninger om denne teknologi. Jeg kunne godt tænke mig at afprøve dem.



mandag den 3. juni 2013

Kommentar i Google.dokumenter via iPad

Når man som mig er vild med Google.dok eller drev har det længe været lidt besværligt at arbejde med sin iPad. Tabeller kan ikke læses og man kunne ikke indsætte kommentarer. Det kan man nu med den nye opdatering!

Smartphone og iPhone

Dengang for mange år siden, da mobiltelefonen blev enhver elevs eje, kæmpede vi mod brugen i timerne. Så kom den bærbare computer, internet og ikke mindst Facebook. iPad og andre tablets fylder ikke så meget. Det interessante er nu at være vide til, at Smartphone og iPhone er ved at fylde mere og mere i elevernes distraktion. Det skyldes først og fremmest at teknologien er "smart" og hurtig og desforuden mindre synlig. Undervisere rundt omkring i klasselokalerne er blevet meget mere bevidste om, hvornår og hvordan den bærbare skal bruges. Når læreren siger "luk den bærbare", så tolker eleverne det som, at de skal hive deres smarte mobiltelefoner frem. Mobiltelefonerne er kun blevet smartere, men problemerne er de samme. 
Der er flere der allerede anvender deres mobiltelefoner som minicomputer, det bliver interessant at se hvor meget faglighed vi kan trække ud af disse små kraftværker. I forhold til en række kreative forløb har de allerede vist deres anvendlighed. 

torsdag den 30. maj 2013

Fokus og fordybelse

De unge mennesker hører til det vi kalder netværksgenerationen eller homo conexus. Denne generation er født på et tidspunkt, hvor world wide web netop blev udviklet. Nemlig i begyndelsen af 1990erne. De er vokset op med teknologien og har ikke kendt til andet. Skriftligheden, kommunikationen, de sociale relationer og deres forhold til skolen og læring har ændret sig. Vi har at gøre med det, jeg vil kalde en Google-generation. I dag skal de unge ikke længere huske tingene, fordi de altid hurtigt kan google sig til løsningen. De er med andre ord ikke længere optaget af spørgsmålet hvad men hvor. Da teknologien stadigvæk er ny og under hastig udvikling, kan vi ikke se hvilke langtidsvirkinger det vil få. Det vi allerede nu kan konstatere er, at de unge mennesker har et voldsomt struktureringsbehov. De er online hele tiden og får dermed ikke det optimale ud af fx deres undervisning. Derfor skal vi som undervisere vise alternativer.
Jeg eksperimenterer med computere-frie og smartphone-frie øvelser og lektioner, hvor eleverne skal træne fordybelse og fokus. I denne forbindelse kan jeg varmt anbefale stille baggrundsmusik (instrumentalt og harmonisk). Prøv det.

Lidt sjovt: Pomodoro teknikken (har jeg tidligere anbefalet) tager fat i denne problematik og giver en sjov løsning. Den er god som udgangspunkt til en snak om emnet med eleverne.


onsdag den 15. maj 2013

Nyt Google+

Jeg har gerne villet bruge Google+ noget mere i mit arbejde. Jeg har dog ikke været helt overbevidst. Men med den nye udgave af Google+ har overskueligheden, brugervenligheden og funktionaliteten fået en opgradering det vil noget. Jeg er nu overbevidst om, at jeg fremover meget mere fokuseret vil anvende Google+ i min undervisning.

onsdag den 8. maj 2013

Hvad gør vi, når vi er uenige om fx den bedste læring?

En ting er sikker: En gymnasielærer ved som udgangspunkt altid alt allerbedst! Man siger også, at gymnasielærere er de mest kritiske tilhørere i forbindelse med foredrag og offentlige møder. De er trænet i kommunikation og argumentation og de elsker at høre sig selv tale! Men sådan er det ikke altid! Fx i forbindelse med diskussioner på lærerværelset. Hvordan håndterer vi fx en underviser, der fx siger: Det eneste jeg hader ved mit arbejde er eleverne! eller hvad gør vi med den underviser, der postulerer, at han ikke har til hensigt at arbejde tværfagligt eller at ændre på sin "stil" - det er elevernes eget ansvar! De nævnte eksempler er ikke med til at fremme den pædagogiske udvikling på en afdeling. Meget ofte henviser vi til metodefriheden, som helligt og ukrænkeligt princip. Men hvad nu hvis den er kontraproduktivt og uhensigtmæssigt i forhold til det vi ved om læring i dag? Skal vi tage diskussionen op og måske komme op og skændes?
For det første er det igen en kollektiv opgave. Hvis skolen ønskes at udvikle en hensigtsmæssig og moderne læringskultur kræver det ofte en form for paradigmeskift. Underviserne skal trækkes/skubbes ud af deres komfortzone. Det er ikke nemt og det fører som regel altid modstand med sig. Derfor vil jeg også anbefale at ledelsen træder i karakter. Det er skolens ledelse der markerer holdning, vision og strategien. Når det så er gjort, skal lærerværelset (læringskollektiv) være forpligtet på beslutningen. Jeg respekterer retten til at vælge materialer og metoder. Men der skal kunne argumenteres med andet end: Det plejer jeg at gøre eller sådan har jeg altid gjort det. 
Jeg mener, at man skal tage disse udsagn alvorlige og man burde sprøge ind til dem. Hvad menes der med det? Hvad betyder det for eleverne? Hvordan har eleverne med denne form for læring?
Når vi kun bekræfter hinanden i, at det vi laver er ok og når vi ikke tør diskutere det, som vi laver i klasselokalet. Ja så glemmer vi måske en af grundelementerne for læring, nemlig dialektikken. Når modsætningerne mødes, sker der en udveksling af tanker og det kan være, at begge parter efter en diskussion har noget at tænke over.

søndag den 5. maj 2013

Tag læringen ved hornene


At være underviser er på mange måde sammenlignelig med det at være leder. Du er som underviser ansvarlig for din gruppe af “medarbejdere” eller for den sags skyld “rekrutter”. 
1. Du skal være opmærksom på, at målet kun kan opnåes i fællesskab.
Relationsbaseret læring er afgørende i udviklingen af et læringsfællesskab. Det handler om at opbygge relationer. Det handler ikke om at blive venner med sine elever. Du skal derimod være den troværdige voksne, som eleverne kan have tillid til og som de stoler på. Du er kaptajnen, der styrer skibet sikkert gennem både stille og oprørt vand.
2. Du er som underviser et eksempel.
Det lyder måske meget gammeldags og måske for enkelt. Fra det tidspunkt du træder ind i klassen, skal du optræde som godt eksempel. Du kan ikke kræve engagement, kreativitet, passion, punktlighed eller vilje, hvis ikke du selv udstråler det. Du skal brænde for dit arbejde. Hvis ikke du selv opfatter dit arbejde som værende vigtig, hvordan vil du så have eleverne til at tro på det? Man skal aldrig kræve noget af sine elever, som man ikke selv vil kunne efterleve!
3. Du skal til enhver tid være den professionelle og voksne.
Det er vigtigt, at dine klasser hurtigt finder ud af, at du er professionel og voksen. Det vil sige, at du har en uddannelse, erfaring, forforståelse og viden, som ligger langt over elevernes. Dermed følger der et ansvar og en forpligtelse. Du repræsenterer din skoles værdier i klasselokalet og det skal eleverne respektere. 
- Raise the standard!
- Hold your ground!
Gå ikke på kompromis med din faglighed og vær opmærksom på at formidle dine krav til eleverne. Du skal være tydelig i din kommunikation!
Det er meget vigtigt, at du ikke vælger at tage en konflikt med en elev, mens han er i klassen. Desforuden skal man altid vælge sine konflikter med omhu. Jeg foretrækker positiv forstærkning fremfor kollektiv “skideballe”.
4. Du er ikke alene og må ikke være det!
Alt for mange undervisere tror, at de er alene med problemer i klasserne og derfor “opfinder” de overlevessestrategier, som gør det tåleligt. Men det er en glidebane! Derfor: Du er ikke alene. Klassens undervisere og skolens ledelse må være sammen om løsningerne. Jeg anbefaler gerne at der praktiseres klasserumsledelse og her er der tale om en kollektiv proces. Det er naivt at tro, at du alene kan ændre verden. Søg hjælp og du vil få den.
5. Lad være med at snakke så meget... 
Det sikrer ikke læring at du viser, hvad du kan. Lærere elsker at høre sig selv snakke. 

torsdag den 2. maj 2013

Hvorfor Google.doc?

Google.doc eller Google.drev er et fantastisk værktøj for undervisere og elever. Jeg starter skoleåret med at introducere Google.doc til mine klasser. Jeg plejer at oprette en mappe til hver klasse. I den første time lader jeg eleverne oprette en gmail eller bare en bruger. Dernæst skal de via min computer tilføjes mappen. Herefter vil alt hvad jeg placerer være tilgængeligt for eleverne. Det vil sige opgaver, besvarelser pdf-filer, filmklip osv. Eleverne lærer så de basale færdigheder: Oprette dokumenter, invitere deltagere, kommentere i dokumentet og starte den indbyggede chat.

Fordelene er mange:
- Der er mulighed for at arbejde sammen i dokumenterne (samtidig interaktion).
- Præsentationer, dokumenter eller regneark er altid tilgængelige, fordi de ligger online. (det er slut med at sige, præsentationen har jeg glemt)
- Eleverne kan arbejde sammen om projekter og opgaver uden at være fysisk til stede. De kan fx anvende den indbyggede chat-funktion eller kommentarfunktionen. I lidt mere avancerede forløb kan man oprette Google+ grupper og her chatte eller lave videokonferencer via de såkaldte Hangouts.

Det er mit klare indtryk at eleverne hurtigt opdager mulighederne og fordelene. De skal lige hjælpes med at opbygge en formålstjenlig mappestruktur og så kører det.

Når eleverne skal løse opgaver, skriver projekter eller laver præsentationer sikrer jeg mig altid, at jeg er inviteret. Jeg kan så løbende gå ind i dokumenterne og vurdere indholdet. Fx vil jeg i forbindelse med præsentationer på forhånd kunne vurdere indholdet og dermed sikre kvaliteten.

En lille meget anvendelig applikation er de såkaldte Formularer. Her kan man udarbejde flotte test, spørgeskemaer med mere. Resultaterne kan omsættes til fine rapporter.

søndag den 28. april 2013

At snakke er ikke det samme som at tale

Sproget er nøglen til vores forståelse og erkendelse. Sproget er ligeledes meningskonstituerende. Hvis ikke vi kan tale om et emne, har vi ikke den nødvendige forståelse. Vi kan altid snakke udenom og aflede opmærksomheden fra vores manglende evne til at forklare. Der findes et hav af velvalgte og afprøvede strategier og vi kender dem, fordi vi møder dem i undervisningen.
Vores hjerner er indrettet på en meget drilagtig måde. Meget ofte bliver det retoriske spørgsmål efter lærerens enetale: Er der nogle spørgsmål? Eller: Har i nogle spørgsmål? Efterfulgt af tavshed eller et benægtende stille hovedrysten. Ofte vil underviseren stille sig tilfreds med denne bekræftelse. Arbejdet er gjort og nu venter pausen!
Men hvad sker der så, når underviseren systematisk begynder at spørge ind til indholdet? Så finder vi hurtigt ud af, at forståelsen mangler! Eleverne troede eller håbede at de forstod det sagte. Eleverne begynder at snakke, fordi de ikke kan tale om emnet.
Det er ofte nemmere at forstå en forklaring, end det er at forklare en forståelse. Frit efter Wittgenstein ;-)
Hvilke konsekvenser kunne denne erkendelse fx få for os som undervisere?
- Vi bør være opmærksom på, at de for os indlysende pointer og konklusioner ikke nødvendigvis er det for eleverne. Alene af den grund, at vores forforståelser er væsentligt forskellige. Derfor lad eleverne formulere resultaterne - selvom vi hellere vil høre os selv!
- I forindelse med den traditionelle vejledning, er det ofte den alvidende underviser der fører ordet. For at skærpe udbyttet kunne man altid indføre, at eleven foretager en opsummering og gengivelse af samtalens indhold.
- Når man arbejder i grupper, vil det være fint for eleverne at kende til sprogets betydning for forståelse. Alle skal kunne forklare og tale dagens emner.

Lille ting til sidst: Kære undervisere vi har en tendens til at tale alt for meget! Lad eleverne føre ordet og tving dem ti at tage ansvar for processen.

søndag den 21. april 2013

Google i dagligdagen

Jeg er en stor tilhænger af IT løsninger, der er nemme, funktionelle, innovativer, sikre og effektive. Det er ikke ofte, at jeg finder den optimale løsning til de problemer, jeg står med i min dagligdag. Men jeg har fundet løsningen på en del af dem. Jeg anvender Google dokumenter (drev) i mit daglige arbejde og det virker! Det virker så godt, at eleverne selv vælger at bruger Google.dok i fag, hvor underviseren ikke kender mulighederne. Det er slut med at glemme sine dokumenter eller power point. Mulighederne for samarbejde og dokumentdeling er virkelig gode.
Hvis ikke du har prøvet det, så er der ingen grund til at vente med at opdage Google-universet.

Jeg bruger Google.dok til at skabe dynamiske arbejdsprocesser, til effektiv vejledning, testning, evalueringer, planlægning og meget andet.

Med en Google konto har du mulighed for at arbejde med Google+. Her får du en slags Facebook uden    de forstyrrelser der er på Facebook. En smart funktion er chat funktionen og ikke mindst de såkaldte Hangouts. Her kan man foretage en videokonference med op til 9 personer.
Du har desforuden en mail og kalenderfunktion. Google-kontoen virker også for YouTube og fx www.padlet.com (hvis ikke du har prøvet padlet skal du gøre det).

Til sidst Blogger: her er det virkelig nemt at oprette en blog. En del af mine blogs er private og kan kun ses af de elever, der er inviteret til øvelsen/opgaven og andre er offentlige, som fx denne du sidder og ser lidt nærmere på.

P.S. Når det nu lige handler om nemme løsninger: Husk Socrative.com


fredag den 19. april 2013

IT i undervisningen - løsningen eller problemet?

Undersøgelser viser tydeligt, at undervisning der bygger på IT alene har en under gennemsnitlig læringseffekt. Det der flytter elever, er ikke en computer eller iPad! Det er til gengæld undervisning, der bygger på forskellige former for CL. Det centrale for CL er den indbyggede klasserumsledelse og fokus på de menneskelige relationer. Det er ikke nemt at være underviser i dag, men det nødvendigt, at vi har dygtige undervisere.
IT løser ingen af de problemer der eksisterer i klasselokalet, det gør til gengæld den lærer der arbejder med eleverne. IT kan faktisk være årsag til en række problemer i dagligdagen. Men når det nu er sagt, vil jeg alligevel forsvare anvendelse af moderne informations- og kommunikationsteknologier (IKT). 
Det afgørende er hvordan vi bruger mulighederne. Ved gennemtænkt anvendelse i forhold til konkrete problemstillinger og med udgangspunkt i principperne fra CL, kan IT faktisk fremme læreprocessen.
Et meget stort problem i denne sammenhæng er, at beslutningstagere ser IT som en mulighed for at spare penge, effektivisere, standardisere, ensrette og rationalisere. 
Men heldigvis kan man anvende IKT både kreativt, innovativt, produktivt og stimulerende. Spørgsmålet er nu, hvordan anvendes IKT?

torsdag den 18. april 2013

iPad og MacBook Pro

Nu skal det ikke være nogen reklame. Men jeg har gennem længere tid med stor fornøjelse kombineret min iPad med en MacBook Pro. Jeg arbejder primært med Pages, Keynote og Numbers - Apple's egne produkter.
Sort set alt mit materiale ligger i iCloud og det betyder, at det jeg laver på min iPad ligger på min MacBook Pro. Jeg kan varmt anbefale denne kombination. Det har styrket min kreative og innovative tilgang til læringssituationen.
Jeg skal nok lige huske: Teknikken gør det ikke af sig selv og ikke alle mennesker synes at Apples brugerflade er nem at arbejde med.

tirsdag den 16. april 2013

Facebook er ikke relevant i en professionel kontekst

Vi har et stort problem i skolerne med at de unge mennesker ikke kan holde sig fra Facebook. Der tales direkte om en Facebook-afhængighed. Derfor kan jeg ikke forstå, at man som ansvarlig underviser med alvor kan forsvar brugen af Facebook i timerne - eller at man i sin naivitet tillader to minutters Facebook tid i timen som en slags belønning!
At være ung med de unge, er ikke løsningen på det problem, vi står med i dag! Det kræver et paradigmeskift og det kræver en stor grad af velovervejet professionalisme ikke at falde for fristelsen. Man får elevernes anerkendelse fordi man bruger Facebook - måske bruger man mest Facebook, fordi man selv har over 300 venner!?
Jeg betragter anvendelse af Facebook i forhold til eleverne som en pædagogisk og didaktisk falliterklæring og som udtryk for manglende innovation og fantasi. Der findes nemlig et hav af andre måder at komme i kontakt, dele viden og informationer eller få eleverne i tale. Lad være med at lefle for de unge og lad være med at overføre jeres egne behov på en professionel kontekst. Brug fantasien og ryk eleverne væk fra Facebook. Der findes en velfungerende verden af muligheder, som er uafhængig af Facebook. I stedet for at møde eleverne hvor de er - en frase med katastrofale konsekvenser! Så skal vi som professionelle kunne vise, at det er muligt at arbejde fokuseret og professionelt med informations og kommunikationsteknologier. 

lørdag den 23. marts 2013

iPad eller Pc

I det nyeste nummer af Gymnasieskolen er to korte artikler om iPad i undervisningen. Den første handler om et pilotprojekt og den anden om en forskers forhold til iPad i skolerne. Det er fint at en forsker kan udtale sig om almindeligheder som: iPaden er ikke verdens smarteste teknologi til alt eller Man skal tænke på didaktik før, før man tænker teknik. Tak for det! Hvor må det være fantastisk, at få løn for sådanne almindeligheder.
Det er interessant, at man i pilotprojektet har afprøvet mulighederne og har fundet frem til begrænsningerne. På en række amerikanske universiteter får eleverne udleveret både en Macbook og en iPad. En særdeles interessant kombination, som jeg er særdeles glad for i forbindelse med mit arbejde. Det handler nemlig ikke om at vælge enten eller. Det er et både og. Lad mig komme med et eksempel. En iPad er som en Audi TT, mens min MacBook er som en Landrover. Pointen burde være klar. Det ville fx være dumt at arbejde med en Audi TT i skoven. Nu vil man sikkert anføre omkostningerne - men lad os glemme dem et øjeblik.

Min iPad er synkroniseret med min MacBook og alle filer ligger i iCloud og der finder en løbende opdatering sted. Det kører problemløst. I programmet Pages (Apples tekstbehandling) kan jeg nemt producere mit eget undervisningsmateriale, som nemt kan distribueres til eleverne, hvis jeg ønsker det. Jeg kan også få eleverne til at producere deres eget materiale.

Et andet meget vigtigt element er anvendelse af Google.dok som CL værktøj - jeg skelner mellem de tre former:
Collaborative Learning
Cooperative Learning
Challenged Based Learning

torsdag den 14. marts 2013

Facebook igen

Jeg har tidligere skrevet om brugen af facebook i undervisningen og mener, at det er nødvendigt at genoptage diskussionen. I forbindelse med en konference, arrangeret af forlaget Systime, om klasserumsledelse, blev netop Facebook nævnt som en af de mest forstyrrende enkeltfaktorer i læringsprocessen. Lærerne er delvist selv ansvarlig for den situation de står i, fordi de ikke har taget vare om problemet i sin starten og fordi der mangler klasserumsledelse (den autoritative leder). Der er yderligere forklaringer på årsagerne, som jeg ikke vil kommentere nu. Jeg vil til gengæld påpege de især unge kollegaers meget positive og engagerede forsøg på at anbefale facebook i forbindelse med de sociale og faglige relationer og processer mellem underviser og elev.
Jeg vil gerne påpege, at vi som undervisere har ansvaret for at definere læringsrummet. I læringsrummet fokuserer vi på den faglige formidling med udgangspunkt i de sociale relationer. Det er mig, der skal definere rummet og det starter med bordene! De skal være arbejdsborde og signale fordybelse læring og ikke kaos. Derfor ned med taskerne og luk den bærbare til jeg siger til - fordi jeg har en fantastisk plan, som vi skal være sammen om at realisere! Derfor skal I (jeg beder ikke om) være opmærksomme! Når jeg anvende digitale medier (bred forstand), så er jeg meget opmærksom på at definere det digitale rum. I det øjeblik, hvor jeg anvender Facebook sker der en signalforvirring - lad nu være med at komme med rationaliseringer, benægtelser eller forskydninger. De er for nemme at gennemskue.
Dermed ikke sagt at Facebook ikke kan bruges til noget. Eleverne kan bruge Facebook til at dele materialer, kommunikere med hinanden fx i forbindelse med hjemmeopgaver, men ikke i lektionerne! Der er det face to face kommunikation. Ønsker man at arbejde med digital kommunikation, vil jeg anbefale at man arbejde med blog eller google+. Her er det mig der definerer rummet.
Ønsker man en teoretisk begrundelse kan man med fordel inddrage Thomas Ziehe.

Vi skal etablere læringssituationer og læringsmiljøer der stimulerer til fordybelse og professionalisme. Det er skolens ledelser der skaber de rammerne og betingelserne og det er undervisnerne der etablerer læringsrelationerne og læringssituationerne og det er eleverne der socialiseres og udvikles.

lørdag den 9. marts 2013

It i gymnasiekoslen som strategisk udfordring


Jeg arbejder en del med at integrere digitale, it-baserede og kreative løsninger i forbindelse med undervisningen, vejledningen og elevkontakten. Jeg anvender gerne pc, mac eller iPad og allerhelst arbejder jeg med systemuafhængige, netbaserede løsninger, som ikke koster noget. Jeg er med andre ord meget optaget af de muligheder, som de moderne kommunikationsteknologier indebærer. Derfor bliver jeg gang på gang rystet over, hvordan man på mange skoler forholder sig til informations- og kommunikationsteknologier.
Jeg havde på et tidspunkt mulighed for at se lidt nærmere på en række amerikanske uddannelsesinstitutioner og deres såkaldte Strategic Plan for Information Technology.
I stort set alle dem jeg har arbejdet med, var udgangspunktet, at man fra uddannelsesinstitutionens side ønskede to ting:
at nedbringe omkostningerne til IT (effektivisering)
at sikre at det pædagogiske personale fik præcis det, de havde brug for (fleksibilitet)
Målet med strategierne var at flytte fokus fra de relativt autonome it-afdelinger eller it-ansvarlige til kerneområderne, nemlig undervisningen. Stort set overalt havde man registreret, at omkostningerne til IT-afdelingerne var stigende, samtidig med at tilfredsheden med den leverede it-service haltede bagefter.
Lederne manglede kompetencerne til at kunne forholde sig kritisk til it-afdelingernes drift og effektivitet. Bare fordi man sidder i en IT-afdeling eller er it-ansvarlig, er det ikke ensbetydende med, at man tænker økonomisk i forhold til organisationen som helheden. Tværtimod oplevede man en grad af selvtilfredshed og ødselhed. Det var som om IT-afdelingerne blev en autonom organisation i organisationen.
I strategierne efterlyste man gennemsigtighed, effektivitet, fokus og fleksibilitet. Man valgte at flytte fokus til institutionernes kerneområde, nemlig undervisning. IT-afdelingerne skulle med andre ord ikke længere udvikle ubrugelige systemer eller opfinde kostbare løsninger. De skulle løsrive sig fra gamle vaner og procedurer. Derudover skulle de gøre sig uafhængige af forhandlerne, som gerne ville sælge smarte tavler og andre løsninger. Fremover skulle der ikke længere modarbejdes, men samarbejdes og IT-afdelingerne skulle være meget bevidste omkring deres eksistensberettigelse som en service til underviserne.
Jeg tror vi vil kunne lære noget i den danske gymnasieskole. Her skal man selvfølgelig være opmærksom på, at der er forskellige traditioner for håndtering af IT-driften i den danske gymnasieskole og de enkelte skoler. Der har gennem længere tid været fokus på undervisernes mangelfulde kompetencer på området. Men måske kunne bruge lidt tid på at tænke IT ind i en strategisk udviklingsplan, hvor det ikke er IT-afdelingen der sætter dagsordenen, men undervisernes kvalificerede bud.

Læring i den nye årtusind

Når man beskæftiger sig med begreber finder man ofte ud af, at det man troede var nemt og entydigt definerbart, ofte viser sig at være komplekst eller måske hyperkomplekst. Ser man på begrebet læring er dette ingen undtagelse. I en dialog med en fagkollega om netop læring kom det tørt fra ham; "jeg har min egen teori!"Sådan er det! Gymnasielærer med eller uden erfaring har ofte deres egne systemer og teorier, som virker - i det mindste i deres egen forståelse. Men går man dem på klingen og spørger: Hvorfor gør du det du gør?, har de ofte svært ved at forklare sig. Man bevæger sig i en komfortzone og har tillagt sig en del rutiner. Men rutiner er statiske, ufleksible og ofte udtrykt for manglende overskud. Nogle gange er de direkte udtrykt for forsvarsmekaniser. Men når man som underviser kun bevæger sig i komfortzonen, kan man overskue situationen, men man forholder sig ikke aktivt til elevernes læring.

Hvad er så læring? Lad mig i denne sammenhæng reducere svaret til: Læring er en aktiv intellektuel proces, som stimuleres af kreativitet og er afhængig af sproget. Sproget er meningsskabende eller meningskonstituerende. Derfor skal eleverne tale om fagenes genstandsområder. Her er det vigtigt at skelne mellem det uforpligtende snakke og den fagligt forankrede tale.

Jeg er en tilhænger af CL. CL kan betyde rigtige mange ting som fx ; collaborative learning, cooperative learning, eller challenged based learning. Det er ikke meningen, at jeg vil forklare dem i denne sammenhæng.

Jeg vil til gengæld fokusere en smule på den måde vi organiserer vores undervisning på i den danske gymnasieskole. Lad mig indrømme det med det samme: Jeg er en tilhænger af Ken Robinson kritik af bl.a. den traditionelle skole. Hvor vi i tidligere kritiserede den sorte skole, må man i dag kritisere den traditionelle skole. En skole der er organiseret som en kopi af industrisamfundets masseproducerende fabrikker. Med den nuværende radikale og socialdemokratiske regering har denne udvikling kun taget yderligere fart. Men med den menneskelige udvikling er det nogle gange ligesom med mad: Der er fastfood og slowfood! Jeg ved hvad jeg foretrækker! Inden jeg fortsætter med mit egentlige ærinde vil jeg lige henvise til Steve Jobs: Alle er enige om at det han har gjort er fantastisk. Tænk på Pixars, iTunes, iPad og ikke mindst iPhone! Er Jobs gået den lige vej? Nej! han har brugt mange år på at finde den rette vej! Hvis vi i Danmark skal leve af innovation og iværksætterånd, skal vi under ingen omstændigheder ensrette, standardisere eller på andre måder undertrykke den enkeltes muligheder for at udvikle sig. Lad de unge mennekser se verden. Lad dem bestige Kilimanjaro, gå på den kinesiske mur, besøge New York, arbejde et år i en børnehave eller tage et år på højskole. I Danmark kan vi ikke klare os i en konkurence med kinesere på antallet af videnskabsmænd! Vi kan måske klare os ved netop ikke at skabe generationer af uniformerede og ensrettede unge!
Vi ved at de unge mennesker har svært ved at fokusere, side stille, læse lektier og lave deres ting. De vil gerne, men de har svært ved at overskue opgaverne. På trods af denne viden, placerer vi de unge mennesker i et klasseværelse, som stort set ikke har ændret sig de sidste 200 år. Men på denne måde får vi ikke nok ud af elevernes læringspotentiale. Derfor kræver det nytænkning! Heldigvis er der nogle der prøver nye veje og til dem siger jeg: Bliv ved og lad ikke modgangen tage modet af jer!

lørdag den 23. februar 2013

Sløve unge mennesker?

Lad mig starte med at slå fast, jeg synes også nutidens unge er for langsomme og sløve. Det gælder både i folkeskolen, gymnasierne og de videregående uddannelser. De er sløve og dovne og dengang jeg var ung var alting bedre. Vi havde heller ikke facebook eller særlig mange tv-kanaler.
Men når det nu er sagt, vil jeg udtrykke min betænkelighed ved den menneskesyn, der kommer til udtryk i regeringens nærmest hysterisk fokus på de unge menneskers påståede manglende effektivitet. Det er som om målet med tilværelsen er at komme så hurtigt gennem uddannelsen som muligt, så man så hurtigt som muligt kommer i gang med at arbejde, så man så længe som muligt kan betale skat. Det er denne DJØFisering i ministerierne der ansvarlig for disse fantastiske tiltag!
Prøv dog fx at undersøge, hvor mange politikkere i folketinget der har gennemført deres uddannelser på normeret tid.
Danmark skal i følge både regeringen og oppositionen bl.a. kunne klare sig på områder som innovation og iværksætteri. Et af de mest innovative mennesker, nemlig Steve Jobs, gik ikke den lige vej! Han valgte mange omveje og afprøvede mange ting. Alle de mange erfaringer var med til at skabe den helhed han stod for. Jeg vil ikke sige, at unge mennesker skal eller kan gøre som Jobs. Men lad dem vokse med opgaven. Lad dem opleve og se verden og lad som gøre fejl. Hvis ikke vi har et samfund der tillader at du begår fejl, opfostrer vi generationer, der ikke tør tage ansvar eller udvikle selvstændige ideer. De fleste unge vælger i dag at gå direkte fra gymnasiet videre i systemet. Dem der vælger andre veje skal da have lov til det! Vi skal ikke ensrette, standardisere og være formyndere og dermed netop dræber det, der er behov for; nemlig mennesker med drømme og visioner. Orden er godt, men frihed er bedre.
Mit råd til de unge mennesker, der bliver færdige med gymnasiet til sommer:
- Hvis du vil starte med en uddannelse og brænder for det - gør det!
- Hvis du vil på højskole og er vild med tanken - gør det!
- Hvis du vil rejse jorden rundt og svømme med delfiner - gør det!
- Hvis du ikke ved hvad du vil - find ud af det og gør det du kommer frem til!
Lad være med at nøjes med at snakke om dine drømme og gør hvad der skal gøres, for at komme videre. Just do it!

søndag den 10. februar 2013

Omstillingsparathed i gymnasieskolen

Når man skal vende læringskulturen i et gymnasium, støder man på en lang række af udfordringer og begrænsninger. At flytte underviserne fra komfortzonen ind i læringszonen, kræver en omhyggelig planlægning og vilje til forandring. Den privatpraktiserende underviser ønsker ikke forandring. Ikke fordi han/hun nødvendigvis er gamle og kedelige, men i lige så høj grad, fordi de ønsker faglighed og kvalitet, og det mener ikke, at de moderne læringsformer kan opfylde disse mål. Derfor har underviserene ikke behovet eller kan se personlige fordele. Ledelserne vil hurtigt mærke den modvilje, der er mod forandring. Mange ledere ønsker derfor heller ikke den store forandring. Det må man ikke sige og derfor gennemføres en lang række pædagogiske dage eller andre former for efteruddannelse. Men effekten er ofte minimal og kortvarig. Har man fx haft en rigtig god eftermiddag om CL, så vil lærerne kaste sig over anvendelsen i en kortere periode, for så at vende tilbage til komfortzonen.

Heldigvis er der steder, hvor man afprøver og gennemfører mere professionelle forsøg. Men også her er der begrænsninger.

Jeg underviser på handelsgymnasiet og her har vi måttet finde os i den ene store besparelse efter den anden. Man kan opfatter aftalerne som en slags samfundskontrakt indgået af to parter, hvor den ene part misligholder aftalen. Det fører så til at en stor gruppe af undervisere føler, at ledelserne ikke værdsætter medarbejdernes arbejde. Gymnasielærernes arbejde bliver betragtet som en omkostning, der skal minimeres. Når disse medarbejdere føler sig som en vare, der er fremmedgjorthed overfor deres arbejdsplads falder engagementet.

På alle gymnasier er der en gruppe, som er dynamisk, udviklingsorienteret og er præget af høj motivation. De trækker den store gruppe af positivt modtageligt kollegaer i den positive retning. Men på den anden side er de altid negative, som jo også får gode argumenter forærede (læs overenskomsten og besparelser) og de trækker i den anden retning. Hvorfor skal jeg yde noget ekstra, når ledelsen ikke værdsætter mit arbejde? Når jeg bliver konfronteret med dette spørgsmål, har jeg ofte ikke noget modargument.

For at imødegå fremtidens udfordringer skal hele den måde vi organiserer uddannelse nytænkes og der er behov for et paradigmeskift!

Brug for hjælp?

Er du ny eller erfaren underviser i gymnasieskolen med et behov for sparring eller coaching? Så kontakt mig på klos1864@gmail.com.

 

lørdag den 2. februar 2013

Gymnasieskolens usamtidighedsproblem



Jeg har været optaget af læring igennem meget lang tid og har efterhånden oplevet både reformer, nye bekendtgørelser og skiftende trends. Det har afgjort været med til at skærpe min bevidsthed omkring læringsprocesser, læringsstile og selvfølgelig også eleverne ændrede forudsætninger.

Jeg har ligeledes længe funderet over, hvordan man kan professionalisere elevernes tilgang til læringssituationer. Jeg er stadigvæk på jagt efter den gyldne opskrift eller hellige gral og jeg vil blive ved med at jagte den! Vi kan hurtigt blive enige om, at eleverne har forandret sig. De er født på samme tid med, eller er enda yngre end internettet. Deres tilgang til de digitale medier har en stor indflydelse på deres dagligdag, kommunikation, sprog, skriftlighed, sociale relationer og læring. Her er det muligt at iagttage et usamtidighedsproblem. De unge mennesker har ikke nødvendigvis godt af den digitale verdens muligheder eller udfordringer og vi hører ofte underviserne klage over elevernes manglende færdigheder. Men de digitale medier er en væsentlig del af deres dagligdag. I gymnasieskolerne møder disse unge en uddannelse, som ikke tager udgangspunkt i deres dagligdag. Selvom gymnasiereformen fra 2005 var tænkt som en reform, var den allerede forældet før den blev skrevet. Hvad er det så de unge mennesker møder i gymnasieskolen?
Skolen skal være et lærested, hvor det er rart at være og hvor fokus ligger på læring, som en intellektuel aktivitet, der kræver hårdt arbejde og engagement.

Hvis vi ser på, hvad der virkelig betyder noget for elevernes udvikling, så er det de undervisere, som de møder i deres dagligdag! Det er ikke bygningerne, administrationen eller ledelsen der er afgørende for læringen. Det er det klassiske dialektiske forhold mellem eleven og læreren. Det kræver dygtige, måske enda meget dygtige undervisere, hvis man vil få det optimale ud af et gymnasieforløb og det kræver en dygtig ledelse! Men hvad gør vi så med den gruppe af undervisere, som ikke er omstillingsparate, mangler fagligt og personligt engagement, er ureflekterede, negative og destruktive i både deres forhold til eleverne og til arbejdet i klasserne? Når vi nu er i gang: Hvad gør vi med de ledere, som kun går op i drift, administration, regnskab og som mangler virkelyst, visioner og passion?

Jeg ved godt at der findes steder hvor man prøver og hvor man diskuterer og prøver at skabe forandringer. Til dem siger jeg, blive ved med det og gå aldrig i stå. Men hvad med de andre?

lørdag den 26. januar 2013

Reduktion eller konstruktion - om fagenes kompleksitet


En kommentar til fagenes kompleksitet.

I gymnasiet er nogle fag omgæret af en nærmest skræmmende mystik. Det er fx fag som matematik A på STX eller virksomhedsøkonomi A på HHX. Det er fag som i deres selvforståelse og dermed i elevernes perception tolkes som virkelig vanskelige og udfordrende. Andre fag som dansk, historie eller samfundsfag opfattes til gengæld som fag, hvor man kan snakke sig til en god karakter. Snakke er ikke det samme som tale og derfor oplever de snakkende elever ofte problemer, når de i forbindelse med eksamenssituationer ikke kan nøjes med at snakke, men afkræves at de formår at tale. Hvert fag har sine sproglige spilleregler (fx terminologi) og det gælder om at beherske dem. Det er ikke ligemeget, hvad man kalder tingene.

Matematik eller for den sags skyld virksomhedsøkonomi er fag, der kan beskrives som reduktionistiske. Det vil bl.a. sige, at når en elev skal løse en opgave, bliver eleven nødt til at få alle de nødvendige oplysninger og en dertil hørende metode, for at kunne løse opgaven. Når så hele klassen har fået oplysningerne og har forstået metoden, så vil resultatet fremkomme ved en reduktion og i bedste positivistisk stil kunne markeres med to streger. Variationen af korrekte løsninger er begrænset.
I sprogfagene, samfundsfag eller historie er sagen anderledes. Disse fag kaldes konstruktivistiske fordi eleverne her udfra en række informationsfragmenter og op til flere metoder eller teorier skal kunne konstruere en helhedsforståelse. Eleven skal selv etablere forbindelser mellem de forskellige oplysninger. Dertil kommer, at de sidstnævnte fag er langt mere hermeneutiske og dermed bliver løsningerne på opgaverne langt mere brogede og komplekse.

Jeg er godt klar over at denne korte tekst ikke er helt fyldestgørende og retfærdig. Men i sin pointe er den rammende!

søndag den 20. januar 2013

Gode og nødvendige apps til underviseren

Tekstbehandling

Pages - nemt at bruge. Når jeg skriver lange tekster, bruger jeg mit eksterne tastatur.

iA Writer - fint program, når man ønsker at fokusere på teksten alene. Ikke noget der forstyrrer. Fokus er teksten og dens indhold.

Præsentation

Keynote - god powerpoint. Det er en god idé at importere forskellige skabeloner. Nemt at arbejde med og mange funktioner.

Prezi - en anderledes måde at lave en præsentation. Alt ligger online.

PDF

GoodReader - denne app har længe været min favorit, når det drejede sig om at håndtere PDF filer. Appen kan rigtig mange ting!

Adobe Reader - endelig en god gratis app til håndtering af PDF filer.

Film

iMovie - en fantastisk app, når du fx vil lave videoinstruktioner, kreative indslag, reklamer, småfilm, forklaringer eller hvad du ønsker.

Andre

SimpleMind+ - god app, nem at bruge.

Bamboo Paper - tegne- og håndskrivningsapp. Bruger den hver dag.

Flipboard - jeg er helt vild med de muligheder der ligger i denne app. Gå på opdagelse og skab din egen brugerflade.

Google og Google Drive - bruges når der skal arbejdes med Google eller Google.dok. Fungerer rigtig godt - men regneark og indsæt kommentar er ikke integreret. Men det førstnævnte arbejdes der på.

WorldFactbook - CIA World Factbook som app. Hurtig og godt!

CultureGPS - fantastisk hurtig app om Hofstedes dimensioner.


Jeg hører ofte, at man ikke kan skrive på en iPad. Det gælder sikkert for en del mennesker. Jeg elsker at skrive på den og når der skal skrives længere tekster, slutter jeg mit trådløse tastatur til min iPad.

MEN... Det største problem er stavekontrollen. Nogle gange overtager den ganske enkelt styringen. Det gælder for iPhone og iPad.

 

Apple

Apple er i krise. Aktiekurserne er fladet, forventningerne er nedskrevet og rygterne taler om uenigheder i bestyrelsen og ledelsesgruppe. Såkaldte eksperter står nærmest i kø for at beskrive krisen og dens årsager. Det er som om disse dommedagsprofeter håber på en nedtur for Apple. Ser man på aktiekursen så er det rigtig at Apple har oplevet et voldsomt fald fra september 2012 til i dag. Men i dag er trods alt bedre end i januar 2012. Man skal huske på at september 2012 var rekorden for Apple.

En af de store diskussioner går på, om Apple skal fortsætte med at udvikle deres hardware i form af endnu en nyere fx iPad og iPhone eller om der skal bruges mere energi på at rette de fejl og mangler styresystemerne og softwaren indeholder. Selvom jeg er meget glad for min iPad har den svagheder og mangler fx i forhold til dokumenthåndtering, billedarkivet, automatisk ordbog eller for slet ikke at glemme Apples eget kort, som kom som erstatning for Googlemap.

Hvis jeg skulle vælge mellem en ny iPad (har selv generation 2) og en gennemarbejdet systemopdatering, så vil jeg klart vælge det sidste.