Sløve unge mennesker?

Lad mig starte med at slå fast, jeg synes også nutidens unge er for langsomme og sløve. Det gælder både i folkeskolen, gymnasierne og de videregående uddannelser. De er sløve og dovne og dengang jeg var ung var alting bedre. Vi havde heller ikke facebook eller særlig mange tv-kanaler.
Men når det nu er sagt, vil jeg udtrykke min betænkelighed ved den menneskesyn, der kommer til udtryk i regeringens nærmest hysterisk fokus på de unge menneskers påståede manglende effektivitet. Det er som om målet med tilværelsen er at komme så hurtigt gennem uddannelsen som muligt, så man så hurtigt som muligt kommer i gang med at arbejde, så man så længe som muligt kan betale skat. Det er denne DJØFisering i ministerierne der ansvarlig for disse fantastiske tiltag!
Prøv dog fx at undersøge, hvor mange politikkere i folketinget der har gennemført deres uddannelser på normeret tid.
Danmark skal i følge både regeringen og oppositionen bl.a. kunne klare sig på områder som innovation og iværksætteri. Et af de mest innovative mennesker, nemlig Steve Jobs, gik ikke den lige vej! Han valgte mange omveje og afprøvede mange ting. Alle de mange erfaringer var med til at skabe den helhed han stod for. Jeg vil ikke sige, at unge mennesker skal eller kan gøre som Jobs. Men lad dem vokse med opgaven. Lad dem opleve og se verden og lad som gøre fejl. Hvis ikke vi har et samfund der tillader at du begår fejl, opfostrer vi generationer, der ikke tør tage ansvar eller udvikle selvstændige ideer. De fleste unge vælger i dag at gå direkte fra gymnasiet videre i systemet. Dem der vælger andre veje skal da have lov til det! Vi skal ikke ensrette, standardisere og være formyndere og dermed netop dræber det, der er behov for; nemlig mennesker med drømme og visioner. Orden er godt, men frihed er bedre.
Mit råd til de unge mennesker, der bliver færdige med gymnasiet til sommer:
- Hvis du vil starte med en uddannelse og brænder for det - gør det!
- Hvis du vil på højskole og er vild med tanken - gør det!
- Hvis du vil rejse jorden rundt og svømme med delfiner - gør det!
- Hvis du ikke ved hvad du vil - find ud af det og gør det du kommer frem til!
Lad være med at nøjes med at snakke om dine drømme og gør hvad der skal gøres, for at komme videre. Just do it!

Omstillingsparathed i gymnasieskolen

Når man skal vende læringskulturen i et gymnasium, støder man på en lang række af udfordringer og begrænsninger. At flytte underviserne fra komfortzonen ind i læringszonen, kræver en omhyggelig planlægning og vilje til forandring. Den privatpraktiserende underviser ønsker ikke forandring. Ikke fordi han/hun nødvendigvis er gamle og kedelige, men i lige så høj grad, fordi de ønsker faglighed og kvalitet, og det mener ikke, at de moderne læringsformer kan opfylde disse mål. Derfor har underviserene ikke behovet eller kan se personlige fordele. Ledelserne vil hurtigt mærke den modvilje, der er mod forandring. Mange ledere ønsker derfor heller ikke den store forandring. Det må man ikke sige og derfor gennemføres en lang række pædagogiske dage eller andre former for efteruddannelse. Men effekten er ofte minimal og kortvarig. Har man fx haft en rigtig god eftermiddag om CL, så vil lærerne kaste sig over anvendelsen i en kortere periode, for så at vende tilbage til komfortzonen.

Heldigvis er der steder, hvor man afprøver og gennemfører mere professionelle forsøg. Men også her er der begrænsninger.

Jeg underviser på handelsgymnasiet og her har vi måttet finde os i den ene store besparelse efter den anden. Man kan opfatter aftalerne som en slags samfundskontrakt indgået af to parter, hvor den ene part misligholder aftalen. Det fører så til at en stor gruppe af undervisere føler, at ledelserne ikke værdsætter medarbejdernes arbejde. Gymnasielærernes arbejde bliver betragtet som en omkostning, der skal minimeres. Når disse medarbejdere føler sig som en vare, der er fremmedgjorthed overfor deres arbejdsplads falder engagementet.

På alle gymnasier er der en gruppe, som er dynamisk, udviklingsorienteret og er præget af høj motivation. De trækker den store gruppe af positivt modtageligt kollegaer i den positive retning. Men på den anden side er de altid negative, som jo også får gode argumenter forærede (læs overenskomsten og besparelser) og de trækker i den anden retning. Hvorfor skal jeg yde noget ekstra, når ledelsen ikke værdsætter mit arbejde? Når jeg bliver konfronteret med dette spørgsmål, har jeg ofte ikke noget modargument.

For at imødegå fremtidens udfordringer skal hele den måde vi organiserer uddannelse nytænkes og der er behov for et paradigmeskift!

Sendt via Blogsy

Brug for hjælp?

Er du ny eller erfaren underviser i gymnasieskolen med et behov for sparring eller coaching? Så kontakt mig på klos1864@gmail.com.

 

Sendt via Blogsy

Gymnasieskolens usamtidighedsproblem

Jeg har været optaget af læring igennem meget lang tid og har efterhånden oplevet både reformer, nye bekendtgørelser og skiftende trends. Det har afgjort været med til at skærpe min bevidsthed omkring læringsprocesser, læringsstile og selvfølgelig også eleverne ændrede forudsætninger.

Jeg har ligeledes længe funderet over, hvordan man kan professionalisere elevernes tilgang til læringssituationer. Jeg er stadigvæk på jagt efter den gyldne opskrift eller hellige gral og jeg vil blive ved med at jagte den! Vi kan hurtigt blive enige om, at eleverne har forandret sig. De er født på samme tid med, eller er enda yngre end internettet. Deres tilgang til de digitale medier har en stor indflydelse på deres dagligdag, kommunikation, sprog, skriftlighed, sociale relationer og læring. Her er det muligt at iagttage et usamtidighedsproblem. De unge mennesker har ikke nødvendigvis godt af den digitale verdens muligheder eller udfordringer og vi hører ofte underviserne klage over elevernes manglende færdigheder. Men de digitale medier er en væsentlig del af deres dagligdag. I gymnasieskolerne møder disse unge en uddannelse, som ikke tager udgangspunkt i deres dagligdag. Selvom gymnasiereformen fra 2005 var tænkt som en reform, var den allerede forældet før den blev skrevet. Hvad er det så de unge mennesker møder i gymnasieskolen?
Skolen skal være et lærested, hvor det er rart at være og hvor fokus ligger på læring, som en intellektuel aktivitet, der kræver hårdt arbejde og engagement.

Hvis vi ser på, hvad der virkelig betyder noget for elevernes udvikling, så er det de undervisere, som de møder i deres dagligdag! Det er ikke bygningerne, administrationen eller ledelsen der er afgørende for læringen. Det er det klassiske dialektiske forhold mellem eleven og læreren. Det kræver dygtige, måske enda meget dygtige undervisere, hvis man vil få det optimale ud af et gymnasieforløb og det kræver en dygtig ledelse! Men hvad gør vi så med den gruppe af undervisere, som ikke er omstillingsparate, mangler fagligt og personligt engagement, er ureflekterede, negative og destruktive i både deres forhold til eleverne og til arbejdet i klasserne? Når vi nu er i gang: Hvad gør vi med de ledere, som kun går op i drift, administration, regnskab og som mangler virkelyst, visioner og passion?

Jeg ved godt at der findes steder hvor man prøver og hvor man diskuterer og prøver at skabe forandringer. Til dem siger jeg, blive ved med det og gå aldrig i stå. Men hvad med de andre?