Sider

Velkommen

Denne blok henvender sig først og fremmest til undervisere på de gymnasiale uddannelser.
Jeg vil fokuserer på undervisningens eller læringens forskellige aspekter. Herunder en kritisk anvendelse af IKT og forskellige strategier for læring og undervisning.
Derudover vil jeg også skrive lidt om mit multiværktøj fra Appel: iPad.


lørdag den 31. marts 2012

Lyst og ulyst

I en radioudsendelse om gymnasieelevers for høje fravær blev en ung mand spurgt, om rundstykker og frisk kaffe om morgenen ville få ham til at møde op til morgentimerne. Han svarede friskt på spørgsmålet, at det kunne da godt være det ville hjælpe lidt. Men når han ikke lige mødte til tiden eller ikke kom den dag, så var det jo, fordi han ikke lige var motiveret eller havde lyst.
- Det er en generel holdning blandt en del unge at undervisning og læring skal hænge sammen med lyst eller ikke lyst. På denne måde er de med til at spejle en tendens i samfundet. Middelmådigheden triumferer og ophøjes til det sublime i populærkulturen.
Det starter i børnehavnen, når barnet får ros af far og mor fordi det har tegnet et eller andet. I stedet for at give en konstruktiv og positiv kritik, der ville gøre tegningen bedre bliver det ufærdige produkt hængt op i en ramme i stuen. Sådan fortsætter det resten af vejen. Når eleverne så på et tidspunkt møder kritik og modstand falder deres verden fra hinanden. Heldigvis vil mor og far kæmpe mod uretfærdigheden. De ringer til rektor, inspektør eller studievejleder for at løse problemet - eller også skriver de den næste opgave for deres pode.
- Det kræver hårdt arbejde at tilegne sig viden og lærdom. Man kan ikke blive en fantastisk fodboldspiller ved at gå på stadium og se landsholdet spille fodbold. Man kan kun blive en god fodboldspiller ved at spille og træne. Selvom man har talent kræver det træning og mangler man talentet kræver det bare endnu mere træning.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar