Rigtig mange gymnasielærer klager over elevers manglende motivation, koncentrationsbesvær, facebook eller evner. På en række gymnasier satser ledelsen og bestyrelsen på at e-læring og digitale løsninger. Tit kan det så udløse timer til underviserne til kursus, resultatløn til lederne og indtægter til dem der laver kurserne. Men spørgsmålet er; hvor meget får man i grunden for pengene?
Efter min mening ikke særlig meget. Selvom e-læringen i sig selv indeholder pædagogiske og didaktiske overvejelser, så er det overfladebehandling og kejserens nye klæder - eller varm luft. Hvis man virkelig forandre, er der flere vigtigere ting der skal ændres. Man kunne starte men en række spørgsmål.
Er intentionerne med gymnasiereformen gennemført? Er der tværfaglighed på en sådan måde, at der ikke tales om flerfaglighed og hvordan går det i grunden med fagligheden?
Løser i-bøger, e-bøger, pdf-filer, iPad eller internettet de grundlæggende udfordringer? Tager de didaktiske overvejelser i forbindelse med e-læring højde for elevernes afhængighed af de sociale medier?
Har vi for mange af de forkerte unge på gymnasierne? Hvis ja, hvad skal vi så gøre med dem, der ikke er egnede?
På nuværende tidspunkt skal vi ikke nødvendigvis fokusere på at digitalisere undervisningen, hvis vi ønsker os en bedre gymnasieskole. Vi skal derimod fokusere på tre indsatsområder:
1. Rammerne for underviserne og eleverne.
2. Gymnasiernes ledelser skal implementere en beslutning om, at gennemføre det der populært kaldes klasserumsledelse.
3. Der skal anvendes hensigtsmæssige IKT-systemer og disse skal ikke udvikles og dermed koste penge. Tag dem der allerede er udviklet og anvend dem fx Google.drev.
Det er da i grunden ikke så svært. Men erfaringerne viser, at det er meget vanskeligt. Langt de fleste undervisere er fanget i deres komfortzoner, hvor forandringer betragtes med modvilje. Derfor kræver det et paradigmeskift i gymnasiernes ledelser, bestyrelser og på lærerværelserne. At satse på e-læring som løsning på den krise vi befinder os i er ønsketænkning.
Sidst men ikke mindst skal vi huske at de elever der starter i 1 g ikke er nybegyndere i forhold til skolegang. De har 9-10 års skole bag sig med alt hvad det indebærer af positive og negative erfaringer. Gad vide om det har en betydning?
Jeg er godt klar over, at der rundt omkring sidder ildsjæle, der gerne vil skabe innovative studiemiljøer. Bliv ved med det!
Sendt via Blogsy
Ingen kommentarer:
Send en kommentar