Klasserumsledelse

Gymnasieskolen 13 2012

Hvorfor er klasserumsledelse blevet så moderne i den seneste tid? Er der tale om en modebølge, der må ses som en reaktion på de år, hvor ansvar for egen læring var både elevens og underviserens sovepude? Eller skal man se kravet om mere ledelse i klasselokalerne, som udtryk for en generel tendens til at vende tilbage til centrale værdier som orden, flid, disciplin og ansvar. Måske er det et resultat af en erkendelsesproces, som tager udgangspunkt i analysen af generation z.

I en periode kunne man i medierne følge gymnasier, der lokkede elever med morgenmad og man kunne i denne forbindelse høre om unge, der måske synes det var en god idé, men som også forbeholdt sig retten til ikke at møde op, når man fx var træt! Der er noget galt i den danske gymnasieskole, når eleverne forbinder skolegang med et lystprincip.

Undervisningsminsteren har flere gange talt om en revolution i undervisningsverdenen. Det mener jeg, er et forkert valg af ord. Der er ikke brug for en revolution, men derimod et paradigmeskift. Rundt omkring på de danske gymnasier, er der en meget stor gruppe af undervisere, hvis kendskab til moderne læringsteorier, informations og kommunikationsteknologier er mangelfuld. De elever der sidder i klasselokalerne er født på samme tid som internettet og de er opvokset i en digital verden, som de ikke nødvendigvis er i stand til at navigere i. Underviserne har udviklet "overlevelsesstrategier" og eleverne gemmer sig bagved den bærbare computers skærm, mens de hygger sig på facebook. Eleverne har svært ved at fokusere, forstå kollektive beskeder, tage ansvar eller konsekvenser. Her har selvfølgelig også hjemmet et ansvar. Hvordan kan man så bryde denne udvikling, som af mange opleves som negativ? Her anbefaler jeg to overordnede indsatsområder:

For det første er det min klare oplevelse, at eleverne faktisk kommer for at lære. De har bare ikke i tilstrækkelig grad lært, at der er tale om hårdt arbejde. Man bliver heller ikke en god fodboldspiller af at sidde på bænken og være på facebook. Professionaliseringen af elevernes tilgang til læring kunne derfor være et projekt og målet for en pædagogisk udvikling.

For det andet kræver det en pædagogisk ledelse, som virkelig vil nytænke elevhåndteringen og skolernes pædagogiske linie. Det er ledelsens medansvar at stimulere den pædagogiske udvikling. Et gennemgående problem er dog, at ledelserne ofte er mere optaget af drift end pædagogik.

Det nævnte problem er selvfølgelig langt mere komplekst og jeg generaliserer sikkert en del. Men pointen er, at der er noget galt i gymnasieskolen og at klasserumsledelse og ledelsens commitment er mulige løsninger på en del af udfordringer, vi står med i dagligdagen.

Sendt via Blogsy