Sider

Velkommen

Denne blok henvender sig først og fremmest til undervisere på de gymnasiale uddannelser.
Jeg vil fokuserer på undervisningens eller læringens forskellige aspekter. Herunder en kritisk anvendelse af IKT og forskellige strategier for læring og undervisning.
Derudover vil jeg også skrive lidt om mit multiværktøj fra Appel: iPad.


mandag den 28. maj 2012

Giv os respekten tilbage!

I 2005 skrev den daværende rektor for Danmarks Pædagogiske Universitet Lars Henrik Schmidt en tyk bog: Om respekten. Den henvender sig, som stort set alt hvad han skriver, ikke til novicer eller nybegyndere. Det er i sig selv en af pointerne med værket om respekten, som blev væk.
For professoren er respekt bundet tæt sammen med despekt og retten til at vise sin forargelse og utilfredshed. I gymnasierne har vi en kultur, hvor vi skal anerkende eleverne som værende ligeværdige i pædagogiske relationer - og det er de ikke!
Der er faktisk forskel og vi skal respektere netop denne forskel.
Jeg vil på ingen måde vende tilbage til den gamle sorte skole. Men jeg vil have lov til at opdrage og professionalisere elevernes tilgang til læringen. Det skal ikke være gammeldags udenadslære - det er kineserne meget bedre til end vi. Vi skal uddanne eleverne til at have overskud til at tænke alternativt, kreativt og innovativt. Men det er os som undervisere der sætter rammerne, skaber strukturer og giver dem værktøjerne.
At tage denne opgave alvorlig kræver styrke og overskud! Hvis missionen skal lykkedes skal der opbakning til både fra hjemmet, politisk side og ikke mindst fra lederne på skolerne.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar