Sider
Velkommen
lørdag den 23. februar 2013
Sløve unge mennesker?
Men når det nu er sagt, vil jeg udtrykke min betænkelighed ved den menneskesyn, der kommer til udtryk i regeringens nærmest hysterisk fokus på de unge menneskers påståede manglende effektivitet. Det er som om målet med tilværelsen er at komme så hurtigt gennem uddannelsen som muligt, så man så hurtigt som muligt kommer i gang med at arbejde, så man så længe som muligt kan betale skat. Det er denne DJØFisering i ministerierne der ansvarlig for disse fantastiske tiltag!
Prøv dog fx at undersøge, hvor mange politikkere i folketinget der har gennemført deres uddannelser på normeret tid.
Danmark skal i følge både regeringen og oppositionen bl.a. kunne klare sig på områder som innovation og iværksætteri. Et af de mest innovative mennesker, nemlig Steve Jobs, gik ikke den lige vej! Han valgte mange omveje og afprøvede mange ting. Alle de mange erfaringer var med til at skabe den helhed han stod for. Jeg vil ikke sige, at unge mennesker skal eller kan gøre som Jobs. Men lad dem vokse med opgaven. Lad dem opleve og se verden og lad som gøre fejl. Hvis ikke vi har et samfund der tillader at du begår fejl, opfostrer vi generationer, der ikke tør tage ansvar eller udvikle selvstændige ideer. De fleste unge vælger i dag at gå direkte fra gymnasiet videre i systemet. Dem der vælger andre veje skal da have lov til det! Vi skal ikke ensrette, standardisere og være formyndere og dermed netop dræber det, der er behov for; nemlig mennesker med drømme og visioner. Orden er godt, men frihed er bedre.
Mit råd til de unge mennesker, der bliver færdige med gymnasiet til sommer:
- Hvis du vil starte med en uddannelse og brænder for det - gør det!
- Hvis du vil på højskole og er vild med tanken - gør det!
- Hvis du vil rejse jorden rundt og svømme med delfiner - gør det!
- Hvis du ikke ved hvad du vil - find ud af det og gør det du kommer frem til!
Lad være med at nøjes med at snakke om dine drømme og gør hvad der skal gøres, for at komme videre. Just do it!
søndag den 10. februar 2013
Omstillingsparathed i gymnasieskolen
Når man skal vende læringskulturen i et gymnasium, støder man på en lang række af udfordringer og begrænsninger. At flytte underviserne fra komfortzonen ind i læringszonen, kræver en omhyggelig planlægning og vilje til forandring. Den privatpraktiserende underviser ønsker ikke forandring. Ikke fordi han/hun nødvendigvis er gamle og kedelige, men i lige så høj grad, fordi de ønsker faglighed og kvalitet, og det mener ikke, at de moderne læringsformer kan opfylde disse mål. Derfor har underviserene ikke behovet eller kan se personlige fordele. Ledelserne vil hurtigt mærke den modvilje, der er mod forandring. Mange ledere ønsker derfor heller ikke den store forandring. Det må man ikke sige og derfor gennemføres en lang række pædagogiske dage eller andre former for efteruddannelse. Men effekten er ofte minimal og kortvarig. Har man fx haft en rigtig god eftermiddag om CL, så vil lærerne kaste sig over anvendelsen i en kortere periode, for så at vende tilbage til komfortzonen.
Heldigvis er der steder, hvor man afprøver og gennemfører mere professionelle forsøg. Men også her er der begrænsninger.
Jeg underviser på handelsgymnasiet og her har vi måttet finde os i den ene store besparelse efter den anden. Man kan opfatter aftalerne som en slags samfundskontrakt indgået af to parter, hvor den ene part misligholder aftalen. Det fører så til at en stor gruppe af undervisere føler, at ledelserne ikke værdsætter medarbejdernes arbejde. Gymnasielærernes arbejde bliver betragtet som en omkostning, der skal minimeres. Når disse medarbejdere føler sig som en vare, der er fremmedgjorthed overfor deres arbejdsplads falder engagementet.
På alle gymnasier er der en gruppe, som er dynamisk, udviklingsorienteret og er præget af høj motivation. De trækker den store gruppe af positivt modtageligt kollegaer i den positive retning. Men på den anden side er de altid negative, som jo også får gode argumenter forærede (læs overenskomsten og besparelser) og de trækker i den anden retning. Hvorfor skal jeg yde noget ekstra, når ledelsen ikke værdsætter mit arbejde? Når jeg bliver konfronteret med dette spørgsmål, har jeg ofte ikke noget modargument.
For at imødegå fremtidens udfordringer skal hele den måde vi organiserer uddannelse nytænkes og der er behov for et paradigmeskift!
Brug for hjælp?
Er du ny eller erfaren underviser i gymnasieskolen med et behov for sparring eller coaching? Så kontakt mig på klos1864@gmail.com.
lørdag den 2. februar 2013
Gymnasieskolens usamtidighedsproblem
Skolen skal være et lærested, hvor det er rart at være og hvor fokus ligger på læring, som en intellektuel aktivitet, der kræver hårdt arbejde og engagement.