Kender i situationen? Eleven kalder på dig og du skynder dig ned for at hjælpe. Det er dejligt at kunne hjælpe. Dermed oplever man endnu engang, at man er uundværlig. På samme tid bliver man spurgt om ens arbejdsmail, som man selvfølgelig oplyser - selvom man har gjort det 100 gange før og selvom de kan se det ved hjælp af dagen skemabrik. Det er rart at kunne hjælpe! Men det er ikke smart. Det er ikke så underligt, at eleverne ikke er i stand til at løse komplekse problemstillinger, når de er blevet vant til et så højt serviceniveau. Vi er kommet så langt, at elever bliver fornærmet, når man ikke reager på deres "kom lige".
Det er slut med at være deres servicemedarbejder eller deres hund, som de kan kalde til sig når de har lyst. Hos mig skal eleven derfor markere, indtil jeg er klar til at svare eller også må han pænt komme til mig.
Kære Michael
SvarSletJeg lover fremover, at jeg vil til hver en tid, række hånden min i luften, når jeg skal spørge om din hjælp.
Alt det bedste
Kristian
3C